baggi94’s blog

10-12-2009 - 00:44af baggi94

COP15 - hvor grønne er I?

Hej folkens!


Som I jo nok ved, er der stort klimatopmøde i København i disse dage, hvor en ny aftale delvist skal afløse Kyotoprotokollen fra 90'erne. Målet er at nedsætte CO2-udslippet og dermed begrænse den globale opvarmning. Egentlig har jeg aldrig været den store tilhænger af CO2-hypen, men jeg har dog altid gået op i miljøet. Jeg har altid ment, at man hellere skulle fokusere på de farlige sodpartikler fra dieselbiler/busser og lastbiler, eller NOx partikler - altså stoffer der skader lokalmiljøet. Men alligevel synes jeg, at CO2-hypen er et sjovt fællesprojekt, og det skader jo ikke at gøre noget for at nedsætte udslippet.

Er I også hoppet på den grønne vogn, og har I gjort noget særligt i denne måned for at nedsætte udslippet?

Jeg er begyndt at spare på lys og standby-knapper her i familiens hus, og når jeg kører i min Fiat 500 1,2 kører jeg økokørsel. Der findes et smart program til den, som hedder ecodrive, som er et system udviklet af Microsoft og Fiat. Det analyserer kørslen, hvorefter man kan plugge USB'en fra bilen ind i computeren. Her kan man se, hvor mange kg CO2, man har udledt, og lige præcis, hvor man gjorde noget galt (hvilke omdrejninger man skulle have skiftet gear ved osv.). Jeg har ikke brugt programmet i denne måned, da jeg planlægger en testperiode, som vil blive offentliggjort herinde. Men jeg har ændret kørestilen specielt meget under COP15, og det har faktisk resulteret i, at jeg er gået fra ca. 15,5 km/l til 18 km/l.


Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.