"Det spiller jeg for tiden" 1. del: NFS Shift
Hej PSlifere!
Som I måske har bemærket, har skribent Laffer netop oprettet et indlæg i sin blog med samme titel. Meningen med "Det spiller jeg for tiden"-strømmene er, at vi jævnligt (ca. én gang om ugen) beretter om et spil, som vi p.t. hygger os med. Samtidig giver det jer mulighed for at lære os bedre at kende og vide, hvilke spil vi normalt holder af og beskæftiger os med. Det skal dog lige siges, at det ikke er et officielt PSlife-tiltag, men nogle få af os skribenter har fået lyst til at opstarte dette. Jeg håber, I får glæde af det, og at det motiverer jer til at oprette/benytte jeres egen blog.
Nå, lad os komme til sagen. I denne første udgave af "Det spiller jeg for tiden" vil jeg fortæller jer om min oplevelser af mit nyindkøbte Need for Speed: Shift. Jeg har altid holdt af Need for Speed-serien, og nu hvor jeg tænker tilbage på den, kan jeg ikke komme i tanke om ét, som jeg ikke har haft. Mit favorit-Need for Speed har altid været Need for Speed: Hot Pursuit 2 til PlayStation 2. Jeg havde utroligt mange gode minder og spiloplevelser fra det spil. Men siden udgivelsen af Most Wanted og efterfølgeren Carbon har serien i mine øjne mistet charmen og underholdningsværdien, og det har altid virket som om, at udvikleren ikke har vidst, hvor man skulle placere det. Tag eksempelvis Carbon. Man forsøgte at finde tilbage til Underground-tiden, men samtidig tilførte man nye ting som f.eks. bjergkørsler m.m. Spillet bød på rigtig gode ting, men som en samlet pakke var der ikke noget at råbe hurra for.
I ProStreet skiftede man fuldstændigt kurs, og man bevægede sig nu helt ud af byerne.
Nu er tiden kommet til Shift, og siden udgivelsen i september har det som det første Need for Speed-spil i lang tid høstet gode anmeldelser, og spillerne har også givet det ros. I går, lørdag, modtog jeg spillet med posten, og på trods af de rosende ord om spillet, forventede jeg mig ikke meget af det. Men hov, jeg blev alligevel meget overrasket. Her var nemlig et ordentligt Need for Speed-spil med rigtig god underholdning. Shift tager det bedste fra ProStreet og krydrer det med lidt fra Project Gotham Racing-serien på Xbox. Jeg satte spillet i maskinen kl. 22, men stoppede først kl. 6 om morgenen søndag, og det siger ikke så lidt om spillets underholdningsværdi. Styringen og bilfysikken er bedre end de forrige Underground, ProStreet osv., grafikken er pæn, lyden er fantastisk og biludvalget og muligheden for at modificere dem er super. Det eneste jeg sådan set mangler i Shift er muligheden for at køre mod en ven/venner lokalt på PS3'en. Heldigvis er der en rigtig god online-del, og som noget nyt i karriere-delen står der i toppen af hvert event, om det er dig selv eller en af dine venner, som har gjort det bedst i det enkelte event.
Så et hip hip hurra herfra til en genfødt klassiker!
