Kategori: Spil nyheder

13-01-2010 - 13:04af baggi94

Gran Turismo 5 - vrede!

Jeg har altid været indbegrebet af GT5-fan, og jeg købte i 2007 PS3 udelukkende fordi, Gran Turismo 5 ikke udkom til Xbox 360, og spillet skulle tilsyneladende udgives sidst på året i 2007.

I dag kom nyheden om, at udgivelsesdatoen for Gran Turismo 5 i Japan ikke længere er engang i marts, men den er blevet udskudt på ubestemt tid.
Det var også i dag, at Turn 10 kunne meddele, at der ligger 10 biler parate til download på Xbox Live til Forza Motorsport 3.

Hvad har Polyphony og Sony egentlig gang i?
Hvordan kan det være, at et lilleput-firma (i forhold til Polyphony) kan være så meget mere effektivt?

Selvom Gran Turismo 5 altid for mig har været det bedste i spilverden, så begynder jeg at tvivle på Gran Turismo 5. Jeg har tilfældigvis også Xbox 360 og Forza Motorsport 3, og det er et fabelagtigt spil. Da der konstant kommer nye bilpakker til FM3, er jeg begyndt at tro, at jeg kan nøjes med Forza og boykotte GT5.
Selvfølgelig er det godt, at Polyphony forsøger at gøre alting perfekt i spillet, men strategierne er helt hen i vejret. Bl.a. har de brugt næsten 2 måneder på at udvikle et dynamisk vejrsystem, og da de endelig har fået det lavet, er de i tvivl, om de vil have det med i det færdige spil...


08-11-2009 - 01:10af baggi94

Gran Turismo 6 bekræftet

Kazunori Yamauchi har i et interview med Autoweek på SEMA biludstillingen bekræftet, at der vil komme et Gran Turismo 6. Den rigtig gode nyhed er, at vi ikke skal vente i så lang tid, som vi har ventet på nr. 5 i rækken, da Gran Turismo 5 vil danne grundlag for nr. 6.

Hr. Yamauchi lægger også ansvaret over på Sony, når talen falder på udgivelse af Gran Turismo 5. Han siger til Autoweek, at det er Sony og deres marketing politik, som er årsagen til, at man ikke ved, hvornår spillet forventes udgivet i blandt andet Europa. Japan får spillet i marts 2010.