Jeg syntes det er på tide at smide endnu en blog om mit livs kamp som jeg pt. står i og de andre situationer der præger min hverdag.

Til dem der ikke har læst den første blog om min livs kamp så kan den læses her : http://blogs.pslife.dk/dummiz/661/mit-livs-kamp-part-1.html

Nåååå hvor skal jeg starte,jo sidst jeg skrev havde jeg rigtig gang i mit vægttab og det hele kørte på skinner men det må siges IKKE at køre som forventet lige pt. desværre. Grunden er at jeg er lidt fraværende ved min træning til tider (Misser nogle gange et enkelt træning pas) og jeg har ikke rigtig overskudt i min hverdag til at passe min kost 100% så der ryger lidt usundt ind her og der,grunden til det er at mit hoved er ved at eksplodere med tanker om min kære mormor,hun er i den meget uheldige situation at hun ligger for døden med cancer og det har taget hårdt på mig og da det har gået rigtig stærkt her på det sidste så har det været en føleses mæssig rutchetur for mig
Jeg bliver kontaktet på jobbet og får afvide min mormor er væltet på badeværelses gulvet og brækket hoften (Hun har en svulst i hjernen der trykker så hun kan ikke rigtig gå og når hun rejser sig op så bliver hun svimmel) ikke nok med det så bliver jeg igen ringet op et par dage efter og får afvide at nu er hun røget afsted igen :( denne gang finder lægerne en stor blodprop i hendes ene lunge,og da hun i forvejen også har cancer i lungerne så er den blodprop oven i ikke lige det man har lyst til at få afvide.
Det går så skidt nu at hun har valget mellem Hospice eller en sygesendt hjemme i sin egen stue den sidste tid hun nu har(Hun valgte det sidst nævnte)
Hele dette senarie med min kære mormor har hyldet mig FULDSTÆNIG ud af den og jeg kæmper en brag kamp hver dag for at passe min træning for jeg fortsat kan tabe mig. Jeg er stoppet til MMA da det hele blev for meget og for ambitiøst for mig så der må jeg sige jeg gabte over for meget men man lære jo af sine fejl. Dog her til sidst skal jeg lige tilføje at jeg er oppe på at tabe mig 20,6 kg nu alt i alt. Så lidt er der sket siden sidste blog men det ikke meget.

Kan i have det godt ude i stuerne og pas nu godt på jer selv og jeres kære. i ved jo aldrig hvornår de skal her fra (Eller fra den sagsskyld jer selv) så nyd livet mens i kan for inden i ved at det står man i lort til halsen og så nytter det ikke noget at stå med bøjet ryg :)