Kategori: Operation Linux

02-03-2009 - 13:16af Gamemakerman

Operation Linux: Grim Fandango

Er nu kommet meget mere ind i Linux og hvordan det fungerer, så er begyndt at eksperimentere lidt med de forskellige ting man kan med det. Gutterne der står bag ScummVM, har også lavet et program ved navn Residual. Residual kan emulere GrimE motoren som blandt andet bruges til netop Grim Fandango og Escape From Monkey Island.

Jeg compilede så den seneste Source code af Residual til PPC og testede det så. Spillet kører og det er spilbart hvis man har lidt tålmodighed, men der er nogle 3D fejl og save funktionen er også ødelagt. Udover det, så kører spillet faktisk helt okay når man tænker over at spillet ikke er lavet til platformen.


27-02-2009 - 11:33af Gamemakerman

Operation Linux: Færdig!

Så er mit billede tilpasset min skærm korrekt og der er ingen sorte kanter om sleve Ubuntu vinduet, samt at alting er blevet noget bedre at se på. ScummVM kører dog stadigvæk ikke under fuld skærm grundet dets måde at skalere på, men er helt tilfreds med hvordan Ubuntu kører på min PS3.

Det kan godt anbefales at installere Ubuntu på sin PS3 hvis man har en masse gamle spil liggende, det er trodsalt en del bedre at sidde i sin sofa og spille dem :)

Et par billeder af mit dashboard:



26-02-2009 - 15:29af Gamemakerman

Operation Linux: Succes!

Så kom der endeligt Linux på min Playstation 3, til trods for at jeg næsten gav op. Downloadede en 3.5 gb stor Fedora 10 installation til PowerPC, men desværre så ville det af mystiske årsager, ikke arbejde sammen med min PS3.

Valget faldt så på Ubuntu 8.10 som også er PS3 klar, samt fylder betydeligt mindre. Installationen kan ligge på en alm CD og er derfor nem at have med at gøre, hvis man er af den utålmodige type. Ubuntu 8.10 til PowerPC har også Openoffice, GIMP og FireFox med, så man har det mest nødvendige ved hånden efter sin installation.

Det kører helt okay indtil videre og brugerfladen er ganske behagelig, men det kræver en smule tilvænning at finde rundt i. Mit eneste egenlige problem lige nu er at få justeret opløsningen til 1280x720, men det vil Ubuntu ikke helt være med til, dog er det nok bare mig der ikke kan finde ud af det :)

Man skal ikke forvente det helt store af Ubuntu på PS3, men skal man bruge den til ganske simple opgaver eller har man gamle DOS spil ved hånden, så er det ganske behageligt at ens PS3 kan gøre dette.

ScummVM kører også helt perfekt, der er intet at komme efter der, udover at min skærm er noget lille pga den ikke er skiftet over til 1280x720 endnu :)
25-02-2009 - 17:15af Gamemakerman

Operation Linux: Indledningen

Har længe luret efter at installere Linux på min Playstation 3 for at nemt kunne få adgang til de mange adventure spil jeg har stående, til PC. Jeg taler om spil såsom Monkey Island serien, Full Trottle, Maniac Mansion og de mange andre som findes. Programmet "ScummVM" kan køre disse spil, og er blevet portet til en masse forskellige maskiner og styresystemer.

Fandt ud af at der var en version af programmet til Fedora 10 og der derfor i gang med at installere Linux på min Playstation 3. Det betyder at jeg skal formatere min harddisk og oprette en partition af min plads, for at Linux kan installeres.

Skal formegenligt installere det i aften, så må vi se hvordan jeg klarer mig med det :)