Laffer's blog
14-06-2013 - 20:08

Hvordan gik det så med mine forventninger til E3?

Jeg skrev forud for E3 et blog indlæg med hvad jeg forventede at der ville ske til E3 - I dag vil jeg så samle op på mit tidligere blog indlæg for at se hvordan det så gik med de forventninger jeg havde til årets E3 messe.

Forvetning 1:Sony fremviser PlayStation 4
- Sony starter med stor sandsynlighed showet i morgen nat med at fremvise maskinen - jeg tror personligt ikke at der vil være de store overraskelser mht. maskinens udseende, men det bliver stadig utrolig spændende at se hvordan maskinen kommer til at se ud.

Spot on:
Selvfølgelig fremviste de PlayStation 4, alt andet havde da også været en katastrofe.

Forventning 2:
Ingen definitiv udgivelsesdato eller pris
- På PlayStation mødet blev udgivelsesvinduet oplyst til at være ved udgangen af 2013, hvilket ligeledes er blevet genoplyst i en engelsk avis i forbindelse med Champions League finalen. Jeg tror desværre ikke at Sony kommer med en meget mere eksakt dato for hvornår maskinen lander i butikkerne men man kan jo håbe.

- Prisen tror jeg heller ikke vi får klar besked om, selvom det ville være et skarpt træk af Sony hvis prisen vel og mærke ikke er af samme kaliber som da de præsenterede PlayStation 3.

Almost dosent count: 
Om det skyldes at Sony fandt ud af at deres pris lå under Microsofts efter deres konference ved jeg ikke, men Sony annoncerede deres pris på konsollen som jo som bekendt er 100 Euro under Xbox One.

Udgivelsesdatoen blev der dog som forventet ikke luftet yderligere omkring, men mon ikke vi hører nærmere indenfor de næste par måneder.

Forventning 3:
Fokus på PlayStation Plus
- Sony har allerede bekræftet at de arbejder på at finde ud af hvordan PlayStation Plus skal starte sin tilværelse på PlayStation 4, forhåbentlig kan de i morgen nat give en ledetråd til hvad vi kan forvente af servicen i forhold til udgivelsen af PlayStation 4 - mit bedste bud pt. er at Gaikai er stærkt involveret i dette.

Spot on:
Der var i den grad fokus på PlayStation Plus, måske ikke præcis som jeg havde forventet men fokus kom der da. Fokus kom i høj grad efter pressekonferencen hvor det blev bekræftet at man fremover skal have PlayStation Plus medlemsskab for at kunne spille online (i hvertfald i de fleste spil)

Forventning 4: 
Sony er helt klare i spyttet omkring DRM på PS4

- De stærke reaktioner der har været ovenpå Microsofts annoncering af Xbox One og især DRM delen, kan jeg slet ikke forestille mig at Sony tør undlade at tale om det, ej heller være andet en helt klare i spyttet når snakken falder på dette område.

Spot on:
Som forventet kom de omkring dette emne, dog havde jeg ikke forventet at det ville skabe så stor opstandelse i salen som det gjorde, det blev både hjuplet og klappet på livet løs i de mange gamer hænder rundt om i salen.

Forventning 5:
Kærlighed til PlayStation Vita
- Sony viste allerede under PlayStation 4 annonceringen hvilke muligheder der lå i samspillet mellem PlayStation 4 og PlayStation Vita, og har for kort tid siden sagt at alle spil til PlayStation 4 vil kunne afvikles på PlayStation Vita. 

- Jeg vil gætte på at vi vil få en del nye spil at se til PlayStation Vita, selvom det er PlayStation 4 der er hovedattraktionen.

Spot on:
Der var masser af kærlighed til den udskældte håndholdte konsol, som jeg personligt er stor fan af, det virker i høj grad som at Sony ser PlayStation Vita som et fuldgyldigt medlem af PlayStation familien på lige fod med de stationære konsoller.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig der var lidt mere fokus på det kommende Killzone til PSV, da det er en titel jeg ser meget frem til og da det virker som den titel der formår at bringe en stor skærms spil oplevelse til den håndholdte konsol.

Forventning 6:
Spil spil og atter spil 
- Sony har allerede oplyst at de i løbet af E3 vil fremvise 40 spil på kryds og tværs af de tre systemer PS3, PSV, PS4. Jeg forventer derfor at vi på selve konferencen vil blive præsenteret for en masse imponerende videoer af mange af de spil vi også så lidt til på PlayStation mødet og en række nye spil.

- Sony vil som altid komme med et par overraskelser, jeg gætter på en af følgende: 
* Final Fantasy XV bliver PlayStation 3/4 eksklusiv, Gran Turismo 6 udkommer både til PlayStation 3 og PlayStation 4
* Media Molecule kommer på scenen og fortælle om deres kommende PlayStation 4 titel, som ikke er det tromme gøgl vi så til PlayStation mødet.
* The Last Guardian annonceres som PlayStation 4 titel

Nå ja, så slutter det hele selvfølgelig af med at man ser Nathan Drake i en eller anden sekvens og dermed er Uncharted 4 født.

Close but no cigar:
Der kom en håndfuld overraskelser og Final Fantasy XV blev PlayStation eksklusiv, efterfølgende er det også kommet frem at Gran Turismo 6 med stor sandsynlighed vil udkomme til PlayStation 4. 

The Last Guardian, Media Molecule og Nathan Drake havde åbenbart andre planer, men i stedet blev vi introduceret til The Order: 1886 som virker som et spændende spil. 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.