Laffer's blog
17-05-2011 - 22:02

Velkommen tilbage pakken fra Sony

I går postede vi nyheden om hvilket indhold der vil være i Velkommen tilbage pakken fra Sony og det har afledt en masse kommentarer, både positive såvel som negative.

Men hvad kunne vi egentlig forvente af Sony? Burde de have indsat x kroner på vores Playstation Network konto i stedet for at tilbyde os spil som størstedelen af os i forvejen har eller har haft?

Hvis man ser på udvalget af spil, kommer det vel egentlig ikke som nogen overraskelse for en, at det netop er disse spil vi kan vælge mellem, alle titler er tilgængelige som download og er/var fuldprisspil.

LBP kan Sony næsten give gratis væk, spillet blev ligeledes brugt til kampagnen da Playstation Plus startede op hvor alle der tilmeldte sig inden x dato fik denne titel som download.
Derudover er LBP 2 stadig en relativ ny titel, hvorfor det virker ganske logisk, at lade flere folk stifte bekendskab med de små kludedukker, hvilket i sidste ende kan ende med at aflede noget mersalg af LBP 2.

inFamous har også en efterfølger lige på trapperne, nærmere bestemt den 8 juni. hvorfor det giver ganske god mening, at alle os der endnu ikke har prøvet kræfter med Cole, nu får muligheden for at få blod på tanden og igen aflede noget mersalg af efterfølgeren.

Wipeout og R&C er alt andet lige med for at holde omkostningerne til velkommen tilbage pakken nede, da begge er "billige" spil.

Dead Nation er også på listen, dette er den nyeste udgivelse af de fem og virker som om den er taget med for at give kunderne noget der er relativt nyt på markedet.

Personligt er jeg ganske godt tilfreds med den velkommen tilbage pakke som Sony har fået sat sammen. Jeg har aldrig fået taget mig sammen / fundet tid til at købe inFamous og med efterfølgeren lige om hjørnet så passer det mig helt perfekt at jeg får mulighed for at hente det ned på min maskine snart.

Dead Nation er den anden titel jeg vil vælge, og det er egentlig kun fordi jeg har/har haft de andre tre titler og derudover er det jo altid bare pisse sjovt at dræbe zombier.

Til min PSP får jeg endelig Modnation Racers som jeg har overvejet at købe i lang tid og derudover vil jeg da gerne give Killzone Liberation et forsøg.