Laffer's blog
14-02-2012 - 21:05

Sony og reklame!

Playstation Vita lanceres lige om lidt, men ved folk det?

Jeg har spurgt nogle af mine yngre kollegaer og venner og nogle siger at de ved der kommer en ny håndholdt fra Sony, men der er ingen der egentlig har hørt noget særligt om at den kommer.

Det undrer mig sgu lidt, hvorfor kører Sonys reklame motor ikke på højtryk efter den letter mislykkede lancering i hjemlandet?

I mine øjne har Sony atter engang glemt at de skal reklamere lidt for deres konsoller og spil, som vi tidligere har set det med f.eks. Resistance 3 som slet ikke fik nok spalteplads eller reklamesøjler.

Nu er vi jo på et playstation site så det er klart at folk her på siden ved at Playstation Vita kommer, men har I set noget særligt reklame fremstød fra Sony forud for lanceringen af Playstation Vita.

Mit bud er en MEGET sløv første uge (vil se om jeg kan få fingre i nogle salgstal for DK) og en efterfølgende prisnedsættelse indenfor 3-6 mnd.