LTS's blog
13-08-2014 - 11:05

Jeg er skuffet over PS4 på mange måder

Velkommen til mit første blogindlæg. Jeg har længe prøvet at samle kræfter til dette, for det er bestemt ikke kun rosende ord der nu skal igennem tastaturet, men jeg håber at det kan starte en debat som Sony måske kan lære noget af (optimistisk - I know!)

Nå! Here goes nothing: Efter at have været XBOX ejer siden 360'eren udkom, skiftede jeg til PS4 i februar. Jeg har nu haft nogle måneder til at teste den - men jeg må indrømme at jeg er ret skuffet... på flere områder.

Brugerfladen mangler muligheder for tilpasning

Ved første øjekast virker brugerfladen stilren og overskuelig. Men efterhånden som man får installeret spil på konsollen, så mangler man muligheden for at skjule visse spil som ikke nødvendigvis bruges, samt for at rykke rundt på den rækkefølge de ligger i på "forsiden". Desuden irritere det mig at jeg ikke kan slette "Playroom" applikationen, for jeg kan virkelig ikke se hvad jeg skal bruge den til!

Dansk oversættelse fyld med fejl

"Gem 10%". "Ådselsæder". "Mappepakke". Det er ikke småting at sproglige øjenbæer der møder én, når man bladrer rundt i menuerne. "Save" bliver oversat til "gem" i stedet for "spar" når der er tale om tilbud i PS Store, men hvad mere underlige er, er at det ikke er alle steder denne sprogfejl opstår? "Scavanger" bliver til "ådselsæder" når man taler om feks. det trophy man kan opnå i TLoU - men "samler" var nok en mere rigtig oversættelse - men hvorfor overhovedet oversætte det?. "Mappepakke"??? Nåååå... en "mappack", altså nye multiplayerbaner? Tag jer dog sammen!

Elendig og rodet PS Store

At finde hvad man leder efter i PS Store er svært! Mappacks, PS4, PS3 og PS Vita spil vælter rundt imellem hinanden i én stor pærevælling! Hvorfor skal jeg kunne se PS3 titler på min PS4, når jeg ikke kan spille dem? Det giver absolut ingen mening med mindreman vil prøve at få sin butik til ikke at fremstå så gabende tom og uinteressant som den  i virkeligheden er!

Og havd med priserne? Nogle gange fremgår de af oversigten - andre gange kan man først se dem når man vælger det enkelte emne - og andre gange står der bare "ikke tilgængelig" - Jamen hvis jeg ikke kan købe det - så har jeg ikke brug for at kunne se det!

Uresponsiv oplevelse når man bladrer rundt i feks. "Nyheder"

Her sidder jeg med "state of the art" teknologi indenfor spillekonsoller. Maskinen har væsentligt flere kræfter end min 3 år gamle PC (som dog ikke er indkøbt for at spille på), men alligevel så skal jeg sidde over finde mig i en yderst hakkende oplevelse når jeg bladrer hurtigt igennem "Nyheder". Og hvad mere underligt er, når jeg bladrer den modsatte vej igen, så skal konsollen altså liiiiiiige en tur på nettet og downloade samme indhold igen fremfor bare at hente det fra den interne hukommelse!?!?!?

Framerate drops

Om dette problem skyldes selve spillet, eller om det kan tilskrives maskinen ved jeg ikke, men under flere spil at Call of Duty - Ghost har jeg oplevet så vilde framerate drops at spillet ganske enkelt har været uspilleligt!? Selv min 7 år gamle XBOX 360 havde ikke de problemer!?

Larm og varme

PS4 konsollen har brug for luft... MASSER af luft! Jeg havde i starten min konsol stående på samme plads som min gamle XBOX, og PS4 konsollen larmede mere end XBOX konsollen! Den stod i et velventileret HIFI-møbel med godt med luft omkring, men det var åbenbart ikke godt nok! Nu står den ovenpå møblet og roder midt i stuen... Til min kærestes store irritation!

Batterilevetid på kontrolleren

Dette er ganske enkelt bare ikke godt nok! Omkring 5-7 timer vil jeg skyde på at en opladning holder, og det er med den mest konservative strømspareindstilling. Igen kan jeg kun sammenligne med min gamle XBOX controller... Enough said! ... Nå ja, og så flækker de analoge styrepinde for et godt ord - dette er dog en klage som Sony vist har accepteret og ombytter controllere på garantien.

Downloadhastigheden fra PS Network

Jeg ved ikke om det kun er her, men jeg oplever ofte en umådelig langsom downloadhastighed fra PSN. At hente et spil på 50-60 GB tager vanvittigt lang tid! Og jo... Jeg er klar over hvor lang tid det burde tage på min internetlinje... Og det tager væsentligt længere! Der ud over, så fra man køber et download til det går igang og ens betaling går igennem går der også lang tid (læs: måske 10-15 sekunder). Igen noget det ødelægger brugeroplevelsen.

Konklusion

Egentlig, så er jeg glad for spilleoplevelsen (med undtagelse af de framerate dropes i COD : Ghost) som konsollen leverer, men jeg står egentlig med en følelse af, at jeg har købt et produkt som slet ikke er færdigt endnu!? Kan det passe man bare skal se igennem fingrer med de åbenlyse fejl og mangler der er, for de ødelægger i den grad brugeroplevelsen for mit vedkommende!? Det virker som om XBOX Live er meget bedre til at sortere indhold på en måde så det er til at finde end det Sony formår at præstere, og det virker som om at Sony egentlig er skide lige glade! Der kommer jævnligt opdateringer til firmwaren, men de har indtil nu kun fokuseret på at tilføje funktionallitet - ikke på at rette nogle af disse fejl! Konsollen smider af og til en fejlkode ud, og en applikation går ned - dét var også ting jeg yderst sjældent prøvede på min XBOX! Jeg må nok erkende at Sony skal tage sig sammen hvis de fortsat vil have mig som kunde... For jeg overvejer kraftigt at skifte til "den anden side" igen! Én ting er, at have den bedste og kraftigste hardware - det hjælper INTET hvis softwaren er så dårlig at det ødelægger brugeroplevelsen!

Hvad synes I? Er det bare "start problemer" eller er dette virkelig hvad man kan forvente i 2014 af en konsol som man mener har enb livcyklus på 7-10 år?

Lasse, stud.eng IT
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
PSlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg PSlife her