Kategori: Generelt
24-01-2012 - 14:05af morfar
En underlig fornemmelse...
For første gang siden 2008, hvor jeg købte min PS3, er jeg blevet træt af at spille - eller i hvert fald meget kræsen og svær at stille tilfreds.
Comet Crash, Dungeon Defenders, Tomb Raider Legend, Penny Arcade, Nat Geo Quiz, Blob 2, Homefront, Hydrophobia, Mindjack, Voodoo Dice og mange andre jeg ikke lige husker. Alle spil jeg havde kastet mig frådende over og gennemført med glæde for bare 3 mdr. siden. Ingen af spillene har sagt mig noget.
Eneste spil jeg har spillet og nydt her på det sidste er Topatoi, Saints Row 3, Plants vs. Zombies og BTTF episoderne.
Hvad sker der lige med mig? Er jeg mon ved at blive et almindeligt menneske igen? Er det datterens skyld?
Ramler i andre ind i samme "down" perioder og hvor ofte?
27-09-2011 - 17:17af morfar
En blog i bloggen
Har oprettet en blog hvor jeg anmelder de spil som jeg opnår platin i. Er startet idag, så der er kun 2 anmeldelser indtil videre. Min Enslaved anmeldelse er der kun fordi det ser tomt ud med kun 1 anmeldelse :-)
http://apenapper.blogspot.com/
02-09-2011 - 17:45af morfar
Platin nr. 100
Jeg havde ellers aftalt med mig selv, at jeg ville have platin nr. 100 i Dead Island, men kom så til at sælge mit Infamous 2 inden jeg havde nappet platin i det. Heldigvis havde jeg lavet det sådan, at jeg kunne snuppe platin i det så snart jeg havde fået platin i Dead Island. Dvs. jeg kun manglede 1 time eller 2 i spillet. Det blev jeg nødt til at gøre med det samme og derefter sende spillet inden posthuset lukkede. Derfor blev platin nr. 100 opnået i Infamous 2 istedet.
Jeg er gået fra at spille alverdens børne og tøsespil til at spille spil jeg faktisk gerne vil have platin i og som jeg syntes er sjove. Selvfølgelig er der smuttere imellem, når min indre trophy whore kommer frem og ser spil som Rango f.eks. :-)
Nu lover jeg mig selv endnu engang, at jeg ikke laver flere platin før Dead Island. Med undtagelse af Infamous måske.
20-08-2011 - 19:10af morfar
Morfar er blevet far....
Så skete det. Kæresten fødte en lvl 1 human på 3300 g og 50 cm. Charisma er allerede maxet ud, men der skal nok en del grinding til for at hun får de andre attributter op.
Hun kom 2 uger for tidligt, så det forpurrer mine planer om at spille Dead Island i mine 14 dages orlov :-) Det er en meget meget mærkelig oplevelse at se sådan en lille en blive født. Det havde jeg ikke været foruden.
Patienthospitalet vil have 250 kr for en overnatning i en skodseng og 85 kr for et måltid, så jeg har aftalt med kæresten at jeg sover herhjemme og hun derude. Det gør at jeg kan game uforstyrret i aften - nok sidste uforstyrrede gang i meget lang tid. Så kunne jeg jo bruge de 335 kr på et spil til hende.
Det bliver spændende det her og jeg er ærlig talt en smule stolt. Måske ikke gamere der går mest op i sådan en nyhed, men jeg gider ikke lade hele verden vide det via facebook og ud skal det.
Hvis I ser Hannah Montana 3 på min PS3 om nogle år, så ved i det er hende der spiller :-)
08-04-2011 - 16:14af morfar
Impuls herfra også....
Jeg hopper med på impuls bølgen!
Kiggede på min spilhylde for 1 månedes tid siden og tænkte: "nu må det simpelthen stoppe. Jeg køber og køber og kan slet ikke følge med". Der står 33 spil og venter på mig. Nye som æld gamle.
Blev enig med mig selv om at jeg stoppede al aktivitet med mit visa hvad angik spil til PS3 og slappede mere af med hvad jeg lånte på biblioteket.
I forgårs da jeg købte et headset på amazon.co.uk, var der en stemme i mit hovede der fik mig til at smide Splatterhouse i kurven også. Jeg strittede imod, men min pegefinger ville anderledes, så nu er det på vej.
De onde mennesker hos cdon.com valgte at sende mig en 50 kr rabatkode, hvilket tvang mig til at købe Guitar Hero: Van Halen.
I morges læste jeg så herinde, at game.dk har udsalg og inden jeg overhovedet havde nået at stritte imod, var Dragon Age collectors edition og Guitar Hero Greatest Hits bestilt.
Baunevej var også ond, idet han sagde han ville sende mig Bulletstorm, hvis han fik Killzone 3 (som jeg har platin i)
Uheldigvis havde jeg forudbestilt Dragon Age 2 for længe siden, så der var heller ingen vej tilbage.
Kæresten sagde at hun syntes L.A. Noire så fedt ud, så hun tvang mig til at forudbestille dette. Da jeg var nede i Gamestop og forudbestille, hang der en plakat på væggen hvorfra Duke Nukeem nedstirrede mig og fik mig til at forudbestille dette også. Brink er også forudbestilt for længst, men det har jeg næsten glemt!
Mass Effect 2 er reserveret på biblioteket og kommer i næste uge, 007 Bloodstone hentede jeg igår! og De Blob 2 blir også snart klar.
Kan man gå i behandling for det?
31-10-2010 - 17:31af morfar
MOH igen
Endnu er indlæg der smager af MOH.
Jeg forstår ikke hvorfor spille liver svinet så meget til? Jeg nyder hvert sekund af spillet og glæder mig til jeg skal igang med Tier1 inden længe. Mangler at blive lvl15 (er lvl 13) og Tier1, så er platin hjemme og jeg er klar til Black Ops.
I starten gik det helt galt for mig i multiplayer. Jeg ramte ikke en skid og døde tit inden jeg overhovedet nåede at løbe fra mit spawnsted. Alle mine offensive angreb ramte ingenting og mine runder sluttede som regel med 30-80 point. Lvl15 kræver 4800 point, så jeg havde lidt opgivet at få platin.
Jeg spurgte for nogle dage siden til bruge af defensive angreb og blev forklaret hvordan det fungerede. Efter jeg er begynt at bruge dem, er alting blevet mega nemt. Nu spiller jeg sjældent Helmland Valley uden af få 1000 point og jeg er steget fra lvl8 til 13 på ingen tid. Tak til dem der deltog i mit indlæg og hjalp mig på vej :-)
Følelsen af at fyre et cruiser missile af og styre det lige ned i midten af en flok på 8 modstandere, er guld værd.
Når jeg ikke spiller MOH, så forsøger jeg at få platin i PES2010 og Uncharted 2.
12-10-2010 - 10:44af morfar
MOH
Så er ventetiden ved at være ovre. Har set utallige gameplayvideoer igen og igen. Specielt sniper missionen. Jeg er helt vild med den forsinkelse der er fra man trykker på aftrækkeren til fjenden rammes. Hold kæft det ser fedt ud.
Jeg har tilbragt ventetiden med at spille lidt Modnation Racers, GTA Episodes, Fifa11 og Sports Champions. Platin er det blevet til i How to train your Dragon. Kæresten var helst vild med at rende rundt og fange kyllinger og får. Så slap jeg for det :-)
Får aldrig platin i Sport Champions, da det simpelthen kræver for meget i de sportsgrene som jeg syntes er kedelige. Bordtennis, Boccia og DiscGolf er sjovt, resten bliver vidst kun når jeg er fuld.
Be a pro i Fifa11 virker til at blive en favorit for mig, men MOH kommer desværre i vejen på torsdag :-)
Og så gør det jo ikke noget at jeg er blevet bedt om at holde fri på fredag....
01-09-2010 - 12:55af morfar
Ventetid...
Mafia II er vel overstået. En lille smule skuffet over hvor kort spillet egentligt er, men jeg har nydt hvert sekund. At man ikke kan freeroame syntes jeg er skidt tænkt af udviklerne. Nogle chapters er pænt lange og har du glemt et Playboy magazine i slutningen af et chapter, så skal det spilles forfra.
Ingen af trofæerne er svære at få. 159 wanted posters tager noget tid, men kun en enkelt poster kan volde problemer.
Jeg troede, at der var trofæer til Jimmy DLC også, men der blev jeg snydt. De nederste trofæer på listen er til det DLC der kommer til oktober. Lidt synd at jeg har spildt koderne når jeg ikke gider at spille uden trofæer.
RUSE kommer den 7. september og forudbestillingen er lagt. Glæder mig til at prøve kræfter med mit første strategispil til PS3.Ellers er det bare at vente på MOH og COD: Black Ops
Byttede mit 007 spil til Resistance 2 og er igang med at afslutte min første gennemspilning. En fin lille shooter, der dog ikke kan måle sig med Killzone 2.
GOW 3 er hentet hjem fra biblioteket, men jeg er lidt skuffet over hvor meget det ligner Dantes Inferno. Har man prøvet 1 af den slags spil, så har man prøvet alle.
27-08-2010 - 08:20af morfar
Mafia II og MW 2
Så er det vidst tid til et lille blogindlæg.
Lang om længe fik jeg platin i MW2 igår aftes. Single player delen var ikke specielt svær på veteran, selvom jeg ikke er en shooter specialist uden mus. Spec Ops voldte mig derimod store store problemer. Spillede de første ca. 10 missioner med en arbejdskollega der havde gennemført det. En 16-årig canadier hjalp mig med et par missioner og jeg klarede nogle stykker på solo. Tilbage var Snatch & Grab, Wetwork og Armor Piercing. Spillede flere timer på S&G med en englænder uden held. Tog den på soloplay dagen efter. Jeg oprettede en besked på ps3trophies.org om at jeg manglede en super god partner. Et par timer efter blev added af en anden englænder og endnu et par timer efter havde jeg platin. FUCK! han var god.
Nu er det fredag den 27. og om et par timer skal jeg ned og hente Mafia II i EB Games. Weekenden er sat af til at spille det. Desværre skal svigermor holde sin fødselsdag i vores hus, så jeg er nok tvunget væk fra det et par timer lørdag. Går jeg kold i Mafia II, så har jeg GOW 3 liggende som backup.
Blur og Shaun White Snowboarding har også været i maskinen i denne uge. Blur er et ganske fint bilspil, dog med alt for meget der skal gøres for platin. Jeg valgte at gennemføre det og efterfølgende tage de nemmeste trofæer. Shaun White bliver jeg aldrig forelsket i. Verdens kedeligste spil. Må være udviklet af folkene bag Katamari Forever :-)
Tillykke til OB med deltagelsen i Europa League og god weekend til alle på pslife.
19-08-2010 - 12:59af morfar
Platinregn....
Den sidste uges tid har stået i platinets tegn.
Byttede mig til Ratchet & Clank: A Crack in Time. Spillede det hele weekenden og fik platin. Ratchet blev således byttet til Fritz Chess og 5 timer efter det var sat i maskinen var platin hjemme. Lidt kedeligt at skulle spille 100 spil, men man kunne heldigvis quitte når man ville og alligevel blev det talt med som et spil. Var dog ved at give op, men fik fingrene i Chessmaster på PC og så var det en leg at slå The King.
Borderlands har stået nogle måneder på hylden og for 4-5 dage siden røg det i maskinen. Syntes egentligt ikke at gameplaytrailers så specielt lovende ud, men den holdning blev hurtigt bragt til skamme. Spillet holder hele vejen igennem, men er bare alt alt for kort. Havde læst at platin krævede en masse grinding og 2 playthroughs. Jeg behøvede hverkan at grinde eller 2 playthroughs. DadDk hjalp mig de første par levels, efterfølgende spillede jeg lidt selv og sammen med en tilfældig canadier. Han var lvl 61, så jeg steg ok hurtigt i levels. Ved level 41 loggede jeg tilfældigt på en server hvor der var 2 level 61 og 1 level 50. Vi rendte igennem de sidste par baner et par gange og inden jeg så mig om, var jeg level 48. Et par timer efter var platin hjemme.
Borderlands (og Red Faction) er nu byttet til Singularity. Glæder mig til at se hvad det er for en shooter.
Har også spillet lidt Guitar Hero Van Halen og Beatles Rockband, men kun for de lette trofæer.
27-07-2010 - 09:01af morfar
Red Faction multiplayer
Min dybeste respekt til dem der har platin i Red Faction.
Jeg spillede 1 times online multiplayer for nogle dage siden. Var med til at vinde 1 kamp og tabte 4. Ren kaos og regn af granater overalt. Man nåede aldrig at være i live i mere end 1 minut af gangen.
Denne form for multiplayer tiltaler mig overhovedet ikke. Da 1 af trofæerne kræver at man vinder 250 online kampe, har jeg besluttet mig for at droppe spillet efter singleplayerdelen er overstået. En smule hovedregning og jeg kan se at man skal bruge ca. 80 timer online for at vinde 250 kampe, hvis man vel og mærke vinder hver 2. kamp.
Har kastet mig over GTA IV igen og er begyndt at nappe de resterende offline trofæer. Har spillet en smule multiplayer med DadDK. Forsøgte at lære ham hvordan man flyver helokopter, men det lykkedes mig aldrig rigtigt :-)
22-07-2010 - 11:58af morfar
Red Faction: Guerrilla
Jeg er nået omkring 40.000 credits i 007 onlinedelen og er mildest talt træt af det. Specialt fordi man bliver smidt af serverne hver 3. gang man spiller. Har sat mig for at jeg skal lave 10000 credits om ugen fra nu af. Dvs jeg har platin om 1½ månede.
Red Faction er røget i maskinen og jeg er allerede hooked. Det er jo The Saboteur om igen, bare på Mars! Alt kan smadres og det meste kan opgraderes. Absolut et spil der skal spilles til enden. Platin kræver 250 online match wins, så der må jeg lige se tiden an.
24 timer i døgnet er slet ikke nok og med hus, have, kæreste og et fuldtidsarbejde, så får jeg sgu næsten stress over ikke, at kunne nå at spille alle spillene på hylden herhjemme.
Er jeg den eneste der har en mani med at få flere spil hjem end jeg kan nå at spille?
20-07-2010 - 22:24af morfar
En blog bliver født!
Første indlæg i min blog. Jeg vil også være med på noderne.
Kæresten sidder og er igang med 2. gennemspilning af Secret of Monkey Island, så jeg kan få 100% trofæer. Er nok tvunget til at købe 2'eren inden længe. Hun er så dejligt stille når hun spiller :-)
Jeg kæmper selv med onlinedelen af Quantum of Solace. Meget tidskrævende, specielt med mine skills. Har aldrig været god til COD, som jo bruger samme "motor". Som ægte trofæluder, skal jeg dog nok nå det.
Har brugt et par sene aftentimer, med en barndomskammerat, på Lost Planet 2. Har aldrig haft håbet om platin og det er nu slået fast med 7" søm, at jeg ikke får det. minimum 4 gennemspilninger og en masse online gaming. Jeg må tage til takke med 20-25% trofæer!
Når 007 er platineret, står den på enten Borderlands, X-men Wolverine, Alpha Protocol eller Infamous.
COD: MW2 og COD Classic, spiller jeg engang imellem når hidsigheden over at dø konstant har lagt sig.