Vampyr for en nat!
En gang om ugen vil jeg vende blikket tilbage mod ældre titler som jeg virkelig har nydt og synes fortjener at blive fortalt om. Det kunne være nogle af mine gamle yndlingsspil, spil som jeg synes er blevet overset eller fortjener en lille hyldest.
Vampire the masquarade: Bloodlines (PC) Er første spil i rækken. Det solgte ikke godt og blev ikke særlig kendt til trods og ganske udmærkede anmeldelser. Det kunne måske have noget at gøre med at spillet udkom på samme dag som Half-Life 2 (godt gået Activision!).
Spillet er et af mine yndlingsspil og står som en af de bedste spiloplevelser jeg har haft.
Spillet er et action-rollespil set i tredje person, men også mulighed for 1st person som foregår i Los Angeles nattetimer. Man har fra spillets start mulighed for at vælge mellem 7 forskellige vampyr klaner med hver deres styrker og svagheder. Nogle af disse klasser er meget forskellige og man får vidt forskellige spiloplevelser alt efter hvilken klasse man vælger. F.eks. hvis man vælger
toreador klanen kan man spille i timer uden at komme i kamp simpelthen fordi at den klasse har så gode taleegenskaber at de kan tale sig ud af de fleste situationer. Men hvis man derimod har valgt en
Nosferatu må man kravle gennem kloakkerne for ikke at vække opsigt blandt de almindelige mennesker som helst ikke skal vide noget om vampyrernes eksistens. Spillet har en god character-development og det er nemt at udvikle sin karakter efter den måde man har lyst til at spille på.
Jeg synes dette spil skiller sig ud fra mængden fordi det på mange måder er anderledes. Især den fede setting er værd at nævne. Det foregår nemlig i nutids Los Angeles og hvor er det egentlig rart. For hvor kan man dog blive træt af alt det middelalder halløj vi ser i de fleste rollespil. Vi ser utroligt få rollespil der prøver sig med et sådan miljø. Og jeg tænker hvor er det egentlig ærgerligt for i dette spil fungerer det simpelthen så godt. Stemningen er så tykt at man kan skære i den. De her beskidte gader i Los Angeles emmer af stemning og er et ideelt sted for et skummelt vampyr spil at foregå. Spillet har noget af det bedste stemmeskuespil jeg til dato har hørt. Der er virkelig nogle skuespillere som har lagt sjæl i det her projekt. Hver karakter man møder udstråler virkelig deres egen spændende personlighed som hjælper med at drive spilleren dybere ind i dette fantastiske univers. Dette støttes også op af de utrolige ansigts animationer som virkelig giver personerne liv og stadig den dag i dag virker overbevisende og flotte.
Af minusser må nævnes spillets kampsystem som er meget basalt og kan beskrives som en god gang hack n’slash tumult. Og så er spillet overfyldt med bugs. Det hjælper lidt at hente de 2 officielle patches som blev udgivet og man kan også hente tonsvis af uofficielle patches lavet af entusiastiske fans. Disse to punkter betyder dog ikke det store da de hurtigt overskygges af spillets gode sider og man vænner sig hurtigt til kampsystemet der efter noget spiltid godt kan accepteres og til tider nydes.
Der er blevet sagt mange spændende ting om dette spil bl.a. ”This is Deus-ex with vampires…” og ”The best buggy game ever released”, ”grand RPG but a flawed gem of a game”
Håber at dette lille tilbageblik kan give andre som ikke er bekendte med dette spil lyst til at blive vampyr for en stund i Los Angeles skumle gader.
Facebook
Twitter