Kategori: Generelt
12-05-2016 - 21:31

SharQ Controller anmeldelse

Hej boys.

De fleste af jer kender nok SCUF og deres custom controllere. De ligger med en pris der hurtigt løber op over 1400 kr. med fragt. Jeg valgte derfor i stedet at prøve en SharQ controller som kan anskaffes for ca. 950 kr. med fragt og ca 1100 hvis man gerne vil have den hurtigt. Jeg har i den forbindelse lavet en  en anmeldelse af selve controlleren :) Så hvis du går med tankerne om at købe en custom controller, så tjek videoerne ud :)


Anmeldelse:



Cena
05-04-2016 - 10:56

Ny Youtube kanal - Tjek den ud



Hey boys.

Jeg har ALT for meget fritid og eftersom jeg ikke gider spille Black Ops 3 HELE tiden, har jeg lavet en Youtube kanal. Min plan at uploade et mix af guides, tips, gameplay og andet jeg syntes kunne være interessant at lave en video om, som alt sammen omhandler Black Ops 3 og fremtidige spil i serien.

Jeg ved det bliver en lang sej vej hvis jeg vil til toppen, men jeg giver det fandme et skud. Har sagt til mig selv jeg ikke skal miste modet selvom jeg nærmest ingen seere og subscribers har i starten, men jeg har en tro på det nok skal komme hvis jeg bare fortsætter. Mit engelsk er ikke super poleret, da jeg er lidt rusten i det, men det skal nok blive bedre :) De første par videoer skulle jeg lige komme mig over at sidde og snakke til mig når jeg speaker, men føler allerede det går meget bedre :)

Indtil videre har jeg ikke super meget indhold da jeg kun har haft kanalen i en uges tid. Indtil videre har jeg lavet følgende videoer:

Road to Dark Matter with the butterfly knife:
Part 1
Part 2
Part 3

Random topics:
Supply Drops
Game Setup

Kanalen kan findes her

Der vil komme en masse videoer i fremtiden. Hvis i har lyst til at følge min rejse, så tjek min kanal og mine videoer ud. Det vil betyde rigtig meget for mig :) Jeg har allerede spammet Black Ops trådene på både XboxLife og PSLife, så nogen af jer har allerede set mine videoer.

Håber at se jer derinde! Make every kill count.

//Cena
01-03-2015 - 20:40

All in eller fold?

Nogen gange står man med så dårlig en hånd, at chancen for man vinder er nærmest ikke eksisterende. Alligevel har man stadig lyst til at spille hånden, for hvad nu hvis...?!

Man er i en situation, hvor man overvejer om man skal spille safe og folde, i håbet om at en anden chance tilbyder sig lige om lidt, eller om man bare skal sige fuck det, og gå all in...

Hvorfor overvejer man at gå all in, når man kan miste alt, og chancerne for man gør det, er 99/100? Det kunne jo være at man hvis man spillede safe, var den næste hånd rent faktisk vinderhånden?

Er det fordi man vil bevise at der altid er en chance, eller fordi man er sikker på man vinder? Eller er det måske fordi man er nået til et punkt, hvor man kan håndtere at miste det man har tilbage, og måske egentlig inderst inde, hvis man ikke kan vinde, bare ønsker at komme af med det, og starte forfra....?

Sometimes life is like a game of poker.......
10-11-2014 - 00:03

Farvel og tak for denne gang

Jeg har gennem de sidste mange år været en fast bestanddel af Xboxlife, og det sidste år også på PSLife, men nu er det slut for mig. En æra er forbi!




Jeg er for nyligt blevet single efter et forhold på knapt 10 år, hvor vi har en dreng på 2 år. Selvom konsollerne ikke er direkte årsag til bruddet, kan jeg mærke at de + mit engagement herinde har kostet på mit forhold. Der er sket mange ændringer i mit liv de sidste 3 uger, og nu vil jeg tage endnu et, at sælge noget som har været en (for) stor del af mit liv de sidste mange år, hvilket selvfølgelig også vil gøre min aktivitet herinde vil forsvinde. Så nu ryger min PS4 + alt udstyr til salg.




Det her føles som det rigtige tidspunkt hvor jeg er nødt til at tage en drastisk beslutning og ændre mit liv og fokusere på de ting der virkelig betyder noget. Nemlig min søn og mit eget liv væk fra skærmen.




Jeg har haft nogle fantastiske tider på konsollerne og herinde, men jeg har behov for at komme videre i mit liv nu, så derfor dette farvel J




Ingen nævnt, og ingen glemt som man siger. Jeg vil dog holde kontakten til dem jeg har på FB og diverse andre sociale ting, da mine relationer til dem ikke kun er gaming.




I kan se hvad jeg har til salg her:
http://www.pslife.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=20641&p=225957#p225957




//Over and out




Cena

12-10-2014 - 22:03

Jeg får simpelthen så lange løg!

Ja undskyld mit fransk, men for fanden hvor er det belastende at udgivere sender ½ færdige spil på markedet. I øjeblikket er det FIFA 15 og Driveclub der bliver spillet når jeg har tid. Og dem af jer som spiller disse spil, ved at det er en NOGET blandet fornøjelse.

I skrivende stund sidder jeg og prøver at reliste mine kort på FUT web appen, og indenfor de sidste 5 minutter er app'en crashet 5 gange. Når jeg endelig kommer ind, så hænger mine kort i trade pile med completing glitch. Når det så endelig er lykkedes mig at re-liste mine 80 kort (Hvor 50 af dem skal relistes manuelt, fordi EA ikke magter at skifte et tal fra 30 til 80 et sted), så prøver jeg at gå ind og spille Driveclub.

Jeg er snart i gennem SP delen, men det har stadig ikke lykkedes mig at være online i mere end 10 mins tid, hvilket gør jeg ikke har nogen club cars og dermed har enormt svært ved at vinde løbene nu, da mine skills ikke er som Lewis Hamilton. Jeg tror jeg når i gennem spillet inden det lykkedes dem at lave onlinedelen, og så kan det sku godt være jeg bare dropper spillet for en tid.

Hvis min efterårsferie ikke skal gå op i rage over lorte spil, så må jeg nok ud og have Shadow Of Mordor. Er der nogen der kan bekræfte at det tilnærmelsesvis kører bare lidt bedre end nævnte spil?

Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at rage i kommentarerne hvis du også er sur over dine lorte spil! 
21-04-2014 - 15:18

Kom så i gang Sony! - Part 1

Intro til blog serie.
PS4 har efterhånden været på markedet i knapt et ½ år, og jeg syntes efterhånden det er tid til at lave en status på PS4 som konsol. Jeg er rigtig glad for min PS4, men syntes stadig der er en masse hænge partier som Sony snart skal se at få rettet op på, og dem vil jeg gennemgå i denne blog serie. Dette er part 1 som omhandler operativsystemet og dets funktioner.


Operativ system og dets funktioner
Overordnet set er jeg egentlig fint tilfreds med måden Operativsystemet ser ud på, men der er efterhånden en masse ting som efterhånden irriterer mig mere og mere.

1 - Sløvt OS  
Til tider er OS ufattelig sløvt og reagerer MEGET langsomt. Ind i mellem lagger det ufatteligt meget i menuer, og dette sker især når man går fra spil til OS. Dette kan simpelthen ikke passe på en next-gen konsol. De er simpelthen nødt til at få gjort det mere flydende da det giver et enormt dårligt indtryk.



2 - Ingen suspend/resume download
Det er mig simpelthen en gåde at man lancere en next-gen konsol som ikke kan håndtere dette når der konstant smides et hav af opdateringer ud til diverse spil. Jeg kunne leve med hvis den automatiske suspendede når jeg ville spille online, men dette er ikke tilfældet. Så hvis der er en opdatering skal jeg selv ind manuelt og stoppe download hvis ikke jeg vil have massiv lag når jeg spiller online.



3 - Party overall
Party funktionen på PS4 fungerer egentlig fint nok, og vi har fin lyd. Der er dog stadig nogle ting der irriterer mig lidt. Hvis jeg f.eks. skal inviterer en person til mit party, så skal jeg ind og finde personen, klikke at jeg vil invite, for derefter at vente på OS tager sig sammen til loade en funktionen hvor jeg så først kan trykke send invite. Hvorfor har de ikke bare lavet så jeg kan trykke på en knap når jeg har fundet og markeret personen, og så bliver han invitet uden jeg skal ind i endnu en menu?


Det samme problem gør sig gældende når jeg vil invite en person til et spil COD. Så bliver jeg taget ud af spillet og ind i menu som loader pisse langsomt, og derefter kan jeg først invite. Igen savner jeg en funktion hvor jeg markerer spilleren og trykke på en tast og så bliver han invitet som jeg havde på Xbox 360



4 - Skjul Trophies
Når man samler på trofæer og går op i at have høj completion er det sørgeligt at man ikke har integreret denne funktion, som ellers var på PS3. 
Det sker ind i mellem at man starter et lorte spil op for at se om det er noget, men som man simpelthen ikke gider at bruge sin tid på, og nærmest bliver pinlig over at man har prøvet dette spil. Jeg kigger på dig Mercenary Kings! 
I disse situationer er det rart man kan gå ind og skjule spillet for f.eks. PSNprofiles.com, da JEG i hvert fald ikke ønsker dette spil skal fremgå på min liste da jeg ikke har interesse i at bruge tid på det og vurderer det som en "fejl". I kan sagtens grine af man ønsker en sådan funktionen - men det gør jeg nu engang. Som det ser ud nu må jeg starte min PS3 op og gøre det den vej i gennem. 


 


5 – Manglende understøttelse og funktioner
Her efter et ½ år mangler vi stadig understøttelse af 3D bluray. Dette er ikke noget der betyder noget for mig selv da jeg ikke har en 3D skærm, men syntes stadig det er ringe at dette ikke understøttes når det virkede fint på PS3. Jeg ved godt at Sony ikke vil være et multimedie center ligesom Xbox One, men derfor må man stadig forvente at den understøtter funktioner som dette, når den sidste konsol gjorde det.


På PS3 havde vi muligheden for at benytte DLNA og dets funktioner. Dette kan vi på nuværende tidspunkt heller ikke på PS4. Dette er igen ikke noget jeg selv mangler da min PS4 på nuværende tidspunkt står på mit kontor hvor jeg spiller på monitor. Men det gør i hvert fald at min PS4 ikke er klar til at blive rykket ind i stuen og overtage pladsen for min PS3 som bliver brugt som ”mediecenter” derinde.


 


6 – Manglende notifikationer
Jeg savner lidt et notifikations system hvor jeg kan se når brugere kommer online eller går offline. Det behøver ikke nødvendigvis være på alle på vennelisten, men det kunne være rart hvis man kunne sætte den til at smide en notifikation på når dem man spiller med ofte logger på.


 


7 – Automatisk oprydning i invitationer


Jeg savner lidt at den automatisk rydder op i mine invitationer. Hvis jeg blandt andet har modtaget en invitation og accepteret den bliver den stadig liggende i oversigten. Hvorfor ikke bare slette denne invitation fra listen? Den burde også slettet den automatisk hvis brugeren er hoppet ud og spiller noget andet. Dette er ikke nogen stor ting men det irriterer mig stadigvæk.


 


Nå det var alle de ting jeg er faldet over, som her et ½ år efter udgivelsen stadig irriterer mig. Har du fundet nogle andre ting, som irriterer dig? Så skriv det i kommentarerne.


Vi ses i næste blog!


/Cena

30-12-2013 - 00:19

Youtube kanal - Så er jeg med på moden!

Efter jeg har fået PS4 er det langt om længe muligt for mig at uploade gameplay videoer til Youtube, så nu er der begyndt at komme lidt gang i min kanal :)

Linket til kanalen:
http://www.youtube.com/channel/UCYhQ2LSVLhZeQvnyHuSWh-A

Der vil primært komme COD: Ghosts og Fifa 14 videoer her i starten da jeg ikke spiller så meget andet. Men hen af vejen vil jeg uploade lidt forskelligt af hvad jeg ellers kommer til at spille i det nye år. 

Indtil videre er der 5 COD videoer hvor jeg spiller med lidt forskellige våben på forskellige baner. Jeg spiller forholdsvis offensivt og går efter 1. pladsen hver eneste gang, så jeg kan næsten garantere action i hver eneste video!

Så hvis du har interesse for at se mig prøve at sparke røv på PS4, så tag et kig forbi :)


//Cena 
23-12-2013 - 00:19

En fantastisk COD weekend!

Efter jeg er skiftet over på PS4 er COD: Ghosts blevet sjovt igen! Hitdetection er HELT fantastisk, og man har nærmest ingen WTF moments derovre. Udover det er der MASSER af noobs, så det er nærmest umuligt at gå i minus. Jeg har masser af tid til gaming i denne weekend, og har nok fået spillet noget der ligner 12-14 timers COD siden fredag aften. ALT er bare gået min vej, og jeg spiller virkelig mit A-game i øjeblikket. 

Fredag lagde jeg ud med en K/D på 1.75. Jeg startede op på Honey Badgeren, og det skulle vise sig at være en fornuftig idé. Jeg har spillet intet mindre end fantastisk med den HELE weekenden.
I fredags lavede jeg mist første flawless game (med over 10+ kills), og jeg endte med en ganske fornuftig score:



Jeg har efterfølgende haft masser af gode runder, og her er et par af de bedste. I langt de fleste kampe har jeg haft 5-20+, og antallet af kampe jeg er gået i minus her i weekenden kan nok tælles på 2 hænder.
Jeg har primært spillet med følgende klasse:

Honey Badger:
- Red Dot
- Grip

Perks:
- Dead Silence
- Amplifier
- Ressilance
- Focus
- Steady aim








Uanset hvad jeg har gjort har det gået min vej. Jeg havde besøg af min fætter om lørdagen (SNEAKYFOX2K8) og selvom han ikke har spillet Ghosts en måneds tid, og slet ikke har spillet på PS4 spillede han også med en rigtig god K/D og formåede at hjælpe mig med at trække den op. Jeg har også fået spillet lidt med Prozel som endelig fik Ghosts til PS4, og det er skønt at have nogle af de gamle drenge med over.

Efter en fantastisk gaming weekend er det tid til at gøre status. Jeg nåede for første gang i min COD karriere op på 2.0 i K/D:




Jeg har aldrig tidligere haft en K/D på over 1.50 samlet, selvom jeg har spillet hvert eneste år siden COD 4, så det er en god milepæl for mig at nå.

Jeg har nået at lave 1500+ kills med Honey Badger i weekenden, og har ligeledes slået personlig rekord i K/D på et våben:



Alt i alt har det været en virkelig god weekend, og jo mere jeg spiller med DS4, jo gladere bliver jeg for den. Den er simpelthen fantastisk at aime med, og føler allerede jeg har bedre styr på den end xbox 360 controlleren som jeg ellers har brugt i mange år.
Der er INGEN problemer med lag på next-gen, og alene det kan næsten retfærdigegøre købet af PS4 for mig. Det er simpelthen en fornøjelse at spille i øjeblikket.
Efter en weekend med masser af COD kan jeg også fastslå at folk på PS4 er markant dårligere end på Xbox 360. Jeg er sluppet afsted med ting som jeg aldrig havde sluppet afsted med på boxen.

Nå nu er det tid til et par dages fri fra gaming, da julen står for døren. Kan i have en rigtig god jul allesammen.


/Cena
13-12-2013 - 19:30

PS4 - Første weekend

Bloggen er skrevet efter den første weekend med PS4 efter et skifte med 6 år på Xbox 360. Bloggen er oprindeligt postet inde på xboxlife.dk men det kan være den kan hjælpe andre som overvejer at skifte fra Xbox 360 til PS4, så derfor laver jeg lige en repost herinde :)



Opstart:
Efter at have sat maskinen på plads i gaming setupet, startede jeg maskinen med store forvetninger. 
Da jeg kom ind sad jeg og kogte lidt rundt i menuerne for at finde mig til rette, og selve navigeringen er ganske nem at finde rundt i selvom man aldrig har siddet ret meget ved Playstaion før. 
Som med boxen skal man selvfølgelig have en profil, så det gik jeg i gang med at oprette.

Det var dog ikke helt smertefrit pga. den store serverload og jeg blev 4 gange smidt af undervejs pga. den mistede forbindelse, hvilket alle gange resulterede i jeg skulle starte forfra med at indtaste alle oplysninger. 
Der kunne man godt have ønsket at man fik en session, så når man først var kommet i gang var man sikret at man kunne blive færdig. 
Dette problem er jeg dog sikker på kun opstod pga. alle sad og ville ind på PSN fordi de havde fået fingrene i deres nye konsol. 

Når man starter sin konsol op efter at have været i gennem opsætningen går der ca. 10-15 sek fra maskinen tændes, til du er i menuerne og er logget på online. Kæmpe forskel i forhold til min 360 hvor det tog tæt på 1 minut. 

Når man smider et spil i konsollen går den selv i gang med installeringen. Man kan sagtens sidde og lave alt muligt andet samtidig, og det tager typisk ikke mere end et par minutter, så er man klar.


GUI og system: 
Selve brugerinterfacet er som nævnt tidligere ganske overskueligt. Man har alle sine spil liggende på den foreste side, i rækkefølge efter hvad man har spillet sidst. Man kan ikke umiddelbart flytte rundt på dem selv.
Peger man op med venstre analog komer man op i en menu med PS Store, Meddelser, Venner, Party. Ja mere eller mindre det samme som på boxen.

Alle steder på konsollen kan man bruge options knappen på joypaddet som åbner en menu med nogle forskellige funktioner alt efter hvor man er. Der er egentlig ikke mere at sige om GUI, da det bare spiller. 
Der er selvfølgelig altid nogle ting man er i tvivl om hvor er, men man finder hele tiden ud af nye ting. 

Hvis jeg lige skal komme en negativ ting her må det være at man ikke kan pause sin download på NOGEN måde. Jeg satte den til at hente et spil, men sevom jeg gik i gang med COD online hentede den videre hvilket gik ud over online delen. Jeg kunne ikke pause den og den gjorde det heller ikke automatisk. Dette går jeg dog ud fra er en ting der bliver patchet meget hurtigt.


Controller:

Jeg er født med små hænder, og i ved hvad man siger om folk med små hænder...De har små vanter...

Nåh, men controlleren var en af mine største "bekymringer" ved at skulle skifte fra Xbox 360 til PS4. Jeg brød mig bestemt ikke om DS3, og var derfor i tvivl om forbedringerne på DS4 var gode nok. Men lad mig slå fast med det - DET ER DE!



Som i kan se på billedet er størrelsen meget tæt på Xbox 360 controlleren, og den ligger NÆSTEN lige så godt i hånden. Den største forskel på de 2 controllere er i første omgang ombytningen af D-Pad og venstre analog.

De nye analog sticks er super gode! Der er kommet et lækkert grip på dem som gør man ikke mister grebet selv når man er i ydrepostioner med analogerne. Noget jeg virkelig var irriteret over på DS3.
Triggerne har fået en lille bue på hvor mine fingre passer perfekt ned i. Selvom triggerne er lavet af glat plastik har jeg overhovedet ikke på noget tidspunkt oplevet at fingrene smuttede. Igen noget jeg hadede inderligt ved DS3. 
En ting jeg lige har skulle vende mig til i forhold til den nye placering af d-pad er at jeg ikke længere kan bruge højre tommel til killstreaks i COD, da d-pad simpelthen ikke ligger der mere. Glemmer det konstant, men det er jo bare en vane :)

Touch paddet fungerer også ganske fint. Med touch funktionen er det indtil videre kun supporter i Killzone hvor man bruger det til at få sin drone til at udføre opgaver. Det fungrer ganske fint, men placeringen gør at jeg føler det en smule akavet når jeg skal have fingren op og lave en gesture, da man skal have fingrene over analogen. Måske er det en vanesag, men har ikke spillet nok med det til at give en fuldstændig analyse af om de er godt eller skidt. 
Touch paddet er også trykfølsomt og bruges i COD til at kalde scoreboad frem. Det fungerer nemt nok da det gøres i de nederste hjørner.

Controlleren lyser MEGET kraftigt, men det er ikke noget problem da jeg spiller ved et skrivebord, og typisk sidder med controlleren under bordkanten. 

Som i måske ved har controlleren en indbygget højtaler, som dog ikke er integreret i ret mange spil endnu. Havde egentlig glemt det lidt indtil jeg startede Resogun op hvor en kvinde fortalte mig når mine powerups var klar. Sjov gimmick, men da jeg spiller med headset er det næppe noget jeg vil bruge.

En lille sej feature som jeg fandt ud af i går er i øvrigt at man kan gå ind i indstillingerne, og så vælge at lydoutputtet skal komme ud gennem mini jack stikket på controllen. Hvis der skal være ro hjemme i stuen, kan man altså lige smække sine høretelefoner i røven på controlleren, og så få game lyd i gennem der. Det er sku smart. (Jeg spiller med trådløst headset, så får nok ikke selv brugt det) 


Party med medfølgende headset
Jeg lovede i min sidste blog også at tage et kig på party, og i den forbindelse det medølfende headset. Herunder er et billede af det medfølgende headset, som ikke lige just ligner kvalitet:



Selvom det ser en kende fesent ud, så er det faktisk bedre kvalitet en forventet. Jeg har ikke spillet med det medfølgende headset til Xbox 360 i laaang tid, men husker det som om kvaliteten var langt ringere.
Min kammerat jeg testede det med brugte samme headset, og både lyd in- og output var bedre end forventet. 
En anden god ting ved headsettet er så småt, er at jeg rent faktisk kan bruge det samme med mit X41 som ikke er kompatitbelt med PS4. Jeg kan have den i øret inde under hørebøffen, og dette er faktisk en god god (midlertidig) løsning. Denne løsning vil jeg nok vælge de kommende måneder indtil der kommer flere headsets på markedet.

Nå men party chat fungerer ganske som vi kender det på Xbox 360. Man inviterer folk på sin venneliste, og så kan man ellers snakke cross platform. 
Vi røg ud enkelte gange i løbet af aftenen, men vi havde begge problemer med vores net, så går ikke ud fra det er noget der vil ske fremadrettet. Som nævnt tidligere var kvaliteten over al forventning på det medfølgende headset, og jeg mærkede ingen forskel i forhold til på min Xbox. Dejligt! 
Jeg kan næsten ikke andet end forventet at kvaliteten bliver bedre når man får et kvalitetsheadset som
understøtter ingame og chat lyd.

En lille sidenote. Har lige prøvet at smide iPhone headset i controlleren og kan få mono chat lyd i venstre øre og in-game lyd i begge øre samtidig. Jeg har desværre ikke nogen kvalitetsheadset at teste med, men det lader altså til at vi kan bruge almindelige headset på PS4!


Opgraderingen til next-gen spil:
Jeg solgte mit Ghosts og Fifa 14, da det var spil jeg bare måtte have som Next-Gen. Og oh boy, det har været det hele værd. For mig i hvert fald.

COD står mega skarpt nu. Farverne er blevet bedre. Buskene har fået liv, og de står rent faktisk som objekterne og ikke bare teksturer. Vand og ild ser bedre ud, og ja alt har bare lige fået lidt mere eye candy. Og så kører det bare smooth!

En af de mest positive overraskelser er hit detection. Hold kæft hvor er den bare awesome altså! Selvom matchen og eller modstanderne lagger en lille smule ind i mellem, så virker det overhovedet ikke til at påvirke hitdetction. Modstanderne ligger sig bare ned når man rammer! SÅ LÆKKERT!
Udover det, så tager det maks 5 sekunder før man har fundet en match, hvor den på 360 godt kunne stå og søge rimelig længe.
Spillerne på PS4 camper pænt meget i forhold til på xboxen, men tilgæld skyder de også dårligere. 
Jeg har lige skulle vende mig til ny controller (Hvilket var nemmere end ventet) men alligevel er jeg gået fra 1.35 i KD til omkring 1.70 på PS4.
Dette skyldes selvfølgelig mange faktorer. Hitdection, nem tilvænning til controller og dårligere modstandere er nok de største.
Jeg elsker i hvert fald Ghosts på PS4. 

Fifa 14 har også fået en række opgraderinger på next-gen. Grafikken er mere lækker, animationerne er bedre, og der er mere stemning på tribunerne da det ser mere levende ud.
Den nye ignite engine gør også at kampene føles væsentlig anderledes, og mere frie end på den gamle generation. Det virker knapt så scriptet som før, men har ikke spillet nok kampe til endeligt at bedømme det endnu. Der ser i hvert fald super godt ud!

Som nævnt tidligere har jeg ikke fået spillet så meget Killzone endnu, men hold nu kæft hvor ser det altså bare godt ud. Det viser en forsmag på hvad vi kan forvente os af next-gen på konsollerne. Jeg har maks spillet en time så kan ikke give en dybdeborende analyse. 
Jeg kan derfor heller ikke vurdere hvordan online funktionen fungerer her, men i COD sparker den i hvert fald røv,


Optage funktionen: 
Som i ved kan man optage op til 15 mins spil af gangen, og hvis man ikke manuelt starter det optager den bare de sidste 15 min du har spillet.
Hvis du skal tli at lave noget fedt, eller bare vil optage en kamp klikker du bare 2 gange på options knappen og så starter optagelsen.

Det er super nemt at redigere bagefter, og kan på nuværende tidspunkt desværre kun uploades til FB. Jeg håber på en YT integration, da det nok er få på min FB som gider at se gameplay videoer.

Man kan også streame direkte til USStream eller Twitch og dette tager under 5 minutter, så er man kørende. Kvaliteten er ganske fin, og jeg går ud fra det bliver bedre hvis jeg skifter fra mit nuværende wi-fi, til et LAN kabel. Det er i hvert fald en feature jeg tror jeg kommer til at bruge i løbet af generationen. 


PSN og PS+ 
Når man opretter sin profil bliver man tilbudt 14 dages gratis PS+, som jeg selvfølgelig valgte. Efterfølgende kan man forlænge det, hvor den billigste løsning er 345 kr. for et år, som bliver den løsning jeg vælger. 

Med PS+ får man hver måned nogle spil gratis, og her til launch på PS4 er det Resogun og Contrast som er gratis. Har ikke fået prøvet Contrast men Resogun er mega sjovt, og især i Co-op er det underholdende. Det kommer jeg helt sikkert til at bruge mange timer på!

Markedspladsen er ret begrænset stadigvæk. Alle launch titlerne kan købes til priser mellem 495-550 kr.
Sony har dog sagt at priserne ikke er endelige endnu. Der er DLC til Black Flag, NFS: og et par af de andre spil. Af demoer er der kun Fifa 14, så det er stadigvæk lidt tyndt.

Der er også et par free-to-play spil, men indtil videre er det kun Warframe jeg har prøvet som er en futuristisk shooter, som ikke umiddelbart siger mig ret meget. Men der er en 3-5 stykker so far, og der kommer allerede 2 nye onsdag så vidt jeg ved.

Jeg ser meget frem til de gratis spil på PS+ som kommer i fremtiden, dog med en forventning om det bliver lidt tørt de første 6 måneders tid da antallet af spil på konsollen er meget begrænset. Man skal nok ikke satse på Killzone bliver gratis indenfor de første par måneder da de nok gerne vil sælge en del af dem :) 


Nå men det var de ting jeg havde valgt at gennemgå i denne blog. Har du spørgsmål, så skriv og så skal jeg nok besvare dem :)

Jeg er indtil videre super glad for konsollen, og glæder mig allerede meget til de kommende år sammen med den. Jeg er sikker på den vil bringe mange mange timers fed underholdning.
Følg PSlife her