Kategori: Generelt
11-06-2012 - 23:53

Mine E3 picks

Der var ikke plads til det hele i artiklen om vores E3 2012 picks, så derfor den lille blog.




Beyond: Two Souls



Sony blæste deres E3 konference i gang med at vise Beyond: Two Souls fra Quantic Dream og det må siges at være en passende åbner fra denne rigtig spændende udvikler, ledet af David Cage, der også stod bag Quantic Dreams sidste spil Heavy Rain. Netop Heavy Rain var mit favoritspil fra 2010, så derfor har jeg set frem med stor spændring til Quantic Dream’s næste spil og Beyond: Two Souls ser meget lovende ud. Med fokus på historiefortælling, samt krydret med paranomale begivenheder og masser af action gik den rent ind her hos mig. Ud over hvad der ligner solid gameplay, så beviste Quantic Dream også at de er i stand til at presse Playstation 3 til det yderste, med de detaljer vi så på figurerne, der lignede noget af det vi har set i f.eks. LA Noire, men betydeligt mere realistisk.


The Last of Us

Det er nok ikke overraskende at mange har The Last of Us som deres ”bedste spil” fra E3, fordi med en udvikler som Naughty Dog bag opgaven, er det svært ikke at få forventningerne op. Gameplay traileren vi så til E3, var det første live gameplay vi har set og ud fra vi har set, så kan The Last of Us godt gå hen og blive et frisk pust i action/survival genren, som de fleste Uncharted spillere meget hurtigt vil følge sig hjemme i. Da mange af gameplay elementerne tydeligvis var inspireret af Uncharted serien, hvilket dog langt fra er skidt, når man tænker på den høje kvalitet som Uncharted serien har haft. Det er ikke sandsynligt vi får The Last of Us i år, så med en udgivelse i 2013 er det sandsynligvis Naughty Dog’s svanesag på Playstation 3, men sikke en afslutning de ligger op til.




Assassin’s Creed 3



I lang tid havde jeg Watch Dog i min top 3, men til sidst veg den pladsen for Assassin’s Creed 3, da jeg simpelthen frygter at den utrolig flotte grafik vi så i Watch Dogs demoen, som blev trukket af en high-end pc, får de svært ved at genskabe på denne generations konsoller. Derfor løb Assassin’s Creed 3 med pladsen og selv om dette er det femte Assassin’s Creed hoved-spil i serien, så ligner Assassin’s Creed 3 langt fra noget vi har set i de tidligere spil. Med et skift i lokation til USA, der med sine mere åbne landskaber, nye præmisser og fjender, ser ud til at give denne serie en kæmpe fornyelse.



Boblerne:
Watch Dogs – Fascinerende nyt spil, med interessant koncept, men nok bedst til PC.
Hitman Absolution – Danske IO er tilbage med 47 i et spil der sagtens kan være GOTY 2012 udfordrer.
Tomb Raider – Et reboot der ser rigtig lovende ud , også selv om Lara har mindre fordele den her gang.
Far Cry 3 - Der blev vist en ny co-op video, men det var nu mere den lange gameplay demo fra Ubisoft's konference som imponerede mig
NFS Most Wanted: Selv om jeg heller vil have haft et Burnout Paradise 2, så ligner det et NFS spil, stærkt inspireret af BP.

Skuffelserne:
God of War: Ascension - Det nye God of War ser flot ud, men personligt har jeg svært ved at se hvor de går hen efter God of War 3 Der var intet i Ascension demoerne som tiltrak mig.
Resident Evil 6 - Hvor er uhuggen henne? Der var meget fokus på action, som ikke er der RE serien hører hjemme.
Splinter Cell: Black List - Det her er ikke Splinter Cell i min bog. Det så flot ud og med nogle interessante gameplay mekanismer, men det er ikke det jeg forventer fra et Splinter Cell spil.

PSlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg PSlife her