Laffer's blog
03-03-2014 - 22:37

Viva la Vita

Hold da helt op hvor er jeg dog bare glad for min PlayStation Vita.

Jeg troede ellers at den håndholdte konsol var på vej mod de evige konsol marker hvor den skulle hygge sig med de andre faldne krigere i denne højteknologiske udvikling som vi er midt i, men nej PlayStation Vita tager et skridt op ad konsolstigen.

Den kære lille maskine fyldte 2 år her forleden, der blev ikke gjort det store nummer ud af det, den officielle PlayStation Blog nævnte det nærmest ikke engang, men kommenterede flygtigt på det da flere brugere skrev det som kommentar på den ugentlige PlayStation Store opdatering.

Egentlig er ovenstående ganske mærkværdigt, da man skulle tro at Sony ville gøre ALT hvad de kunne for at få flere maskiner på markedet nu hvor PlayStation Vita har fået en legekammerat/storebror i form af PlayStation 4.

Nå men det jeg vil med denne blog er egentlig at skabe lidt fokus på PlayStation Vita.

Lige pt. spiller jeg stort set kun på min Vita, ikke blot af praktiske årsager (læs: grundet det faktum at både kæresten og datteren godt kan lide at se lidt tv engang imellem) nej rent faktisk af underholdningsmæssige årsager. Der er to spil der pt. får fuld opmærksom på den lille skærm og det er Toukiden: Age of Demons og så Gun Slug.

Sidstnævnte vil jeg bruge lidt tid på, da alle og enhver kan gå ind i Toukiden tråden og læse lidt om begejstringen for dette fantastiske japanske spil.

Gun Slug er nok det billigste spil jeg nogensinde har købt til en PlayStation konsol, det kostede mig små 16 kr. og indtil videre er det nogen af de bedste 16 kr. jeg har punget ud i lang tid.

Spillet er et klassisk 2d sidescrolling shooter spil, det er udfordrenden, underholdene og så har det referencer til The A-Team (mere behøver jeg ikke at skrive)

Ja The A-Team.

Jeg fik netop et trofæ der ligner en 8-bit udgave af Mr. T aka. B.A. Baracus.

Bum hop nu ud og køb en PlayStation Vita.

(OBS: Hvis ovenstående ikke er nok grund til dig for at købe en PlayStation Vita så har jeg tre ord til dig PlayStation på toiletet)


29-07-2013 - 22:10

Mens vi venter på PS4

Om mindre end 1 måned har vi forhårbentlig fået ren besked fra Sony hvad angår udgivelsesdatoen for PlayStation 4, kommer maskinen i November eller skal vi vente helt til December med at sætte HDMI stikket i og lade en ny generation af gaming omfavne os.

Personligt tror jeg på en udgivelsesdato omkring medio November, det vil være strategisk klogt i forhold til udgivelsen af Xbox One, men Sony har tidligere overrasket, desværre ofte i negativ retning.

Uanset hvordan man vender og drejer det er der dog et par måneder endnu, et par måneder der umiddelbart byder på nogle fantastiske gaming oplevelser når vi kaster et blik på listen over kommende udgivelser.

Personligt har jeg følgende på programmet, hvis ellers tiden tillader det.

I prioriteret rækkefølge:

1. GTA V
2. Puppeteer
3. Rayman Legends 
4. Beyond Two Sould

Det var faktisk ikke så mange spil, især ikke når man ser at både Battlefield 4 og Watch Dogs også udkommer før PlayStation 4 lander, men lige pt. har jeg en plan om at vente med de to spil, af den simple årsag, at jeg gerne vil opleve dem på Next Gen.

Hvilke spil har du planer om at kaste dig over frem til PlayStation 4 lander? 
14-06-2013 - 20:08

Hvordan gik det så med mine forventninger til E3?

Jeg skrev forud for E3 et blog indlæg med hvad jeg forventede at der ville ske til E3 - I dag vil jeg så samle op på mit tidligere blog indlæg for at se hvordan det så gik med de forventninger jeg havde til årets E3 messe.

Forvetning 1:Sony fremviser PlayStation 4
- Sony starter med stor sandsynlighed showet i morgen nat med at fremvise maskinen - jeg tror personligt ikke at der vil være de store overraskelser mht. maskinens udseende, men det bliver stadig utrolig spændende at se hvordan maskinen kommer til at se ud.

Spot on:
Selvfølgelig fremviste de PlayStation 4, alt andet havde da også været en katastrofe.

Forventning 2:
Ingen definitiv udgivelsesdato eller pris
- På PlayStation mødet blev udgivelsesvinduet oplyst til at være ved udgangen af 2013, hvilket ligeledes er blevet genoplyst i en engelsk avis i forbindelse med Champions League finalen. Jeg tror desværre ikke at Sony kommer med en meget mere eksakt dato for hvornår maskinen lander i butikkerne men man kan jo håbe.

- Prisen tror jeg heller ikke vi får klar besked om, selvom det ville være et skarpt træk af Sony hvis prisen vel og mærke ikke er af samme kaliber som da de præsenterede PlayStation 3.

Almost dosent count: 
Om det skyldes at Sony fandt ud af at deres pris lå under Microsofts efter deres konference ved jeg ikke, men Sony annoncerede deres pris på konsollen som jo som bekendt er 100 Euro under Xbox One.

Udgivelsesdatoen blev der dog som forventet ikke luftet yderligere omkring, men mon ikke vi hører nærmere indenfor de næste par måneder.

Forventning 3:
Fokus på PlayStation Plus
- Sony har allerede bekræftet at de arbejder på at finde ud af hvordan PlayStation Plus skal starte sin tilværelse på PlayStation 4, forhåbentlig kan de i morgen nat give en ledetråd til hvad vi kan forvente af servicen i forhold til udgivelsen af PlayStation 4 - mit bedste bud pt. er at Gaikai er stærkt involveret i dette.

Spot on:
Der var i den grad fokus på PlayStation Plus, måske ikke præcis som jeg havde forventet men fokus kom der da. Fokus kom i høj grad efter pressekonferencen hvor det blev bekræftet at man fremover skal have PlayStation Plus medlemsskab for at kunne spille online (i hvertfald i de fleste spil)

Forventning 4: 
Sony er helt klare i spyttet omkring DRM på PS4

- De stærke reaktioner der har været ovenpå Microsofts annoncering af Xbox One og især DRM delen, kan jeg slet ikke forestille mig at Sony tør undlade at tale om det, ej heller være andet en helt klare i spyttet når snakken falder på dette område.

Spot on:
Som forventet kom de omkring dette emne, dog havde jeg ikke forventet at det ville skabe så stor opstandelse i salen som det gjorde, det blev både hjuplet og klappet på livet løs i de mange gamer hænder rundt om i salen.

Forventning 5:
Kærlighed til PlayStation Vita
- Sony viste allerede under PlayStation 4 annonceringen hvilke muligheder der lå i samspillet mellem PlayStation 4 og PlayStation Vita, og har for kort tid siden sagt at alle spil til PlayStation 4 vil kunne afvikles på PlayStation Vita. 

- Jeg vil gætte på at vi vil få en del nye spil at se til PlayStation Vita, selvom det er PlayStation 4 der er hovedattraktionen.

Spot on:
Der var masser af kærlighed til den udskældte håndholdte konsol, som jeg personligt er stor fan af, det virker i høj grad som at Sony ser PlayStation Vita som et fuldgyldigt medlem af PlayStation familien på lige fod med de stationære konsoller.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig der var lidt mere fokus på det kommende Killzone til PSV, da det er en titel jeg ser meget frem til og da det virker som den titel der formår at bringe en stor skærms spil oplevelse til den håndholdte konsol.

Forventning 6:
Spil spil og atter spil 
- Sony har allerede oplyst at de i løbet af E3 vil fremvise 40 spil på kryds og tværs af de tre systemer PS3, PSV, PS4. Jeg forventer derfor at vi på selve konferencen vil blive præsenteret for en masse imponerende videoer af mange af de spil vi også så lidt til på PlayStation mødet og en række nye spil.

- Sony vil som altid komme med et par overraskelser, jeg gætter på en af følgende: 
* Final Fantasy XV bliver PlayStation 3/4 eksklusiv, Gran Turismo 6 udkommer både til PlayStation 3 og PlayStation 4
* Media Molecule kommer på scenen og fortælle om deres kommende PlayStation 4 titel, som ikke er det tromme gøgl vi så til PlayStation mødet.
* The Last Guardian annonceres som PlayStation 4 titel

Nå ja, så slutter det hele selvfølgelig af med at man ser Nathan Drake i en eller anden sekvens og dermed er Uncharted 4 født.

Close but no cigar:
Der kom en håndfuld overraskelser og Final Fantasy XV blev PlayStation eksklusiv, efterfølgende er det også kommet frem at Gran Turismo 6 med stor sandsynlighed vil udkomme til PlayStation 4. 

The Last Guardian, Media Molecule og Nathan Drake havde åbenbart andre planer, men i stedet blev vi introduceret til The Order: 1886 som virker som et spændende spil. 
09-06-2013 - 18:09

Mine forventninger til E3

Det er søndag, solen skinner, jeg burde egentlig ligge ude på altanen med en kop kaffe og politikken søndag.

Men i dag er ikke som alle de andre søndage i sommerkvartalet, nej dette er søndagen hvor timmeren i toppen af siden stille og roligt arbejder sig ned mod at der er under et døgn til at Sonys pressekonference blæser afsted med hvad der må forventes at være en hæsblæsende intro film (nogen der kan huske introen til PlayStation mødet den 20. Februar) og forhåbentlig fører os igennem en interessant og imponerende pressekonference hvor vi får svar på en masse spørgsmål.

Jeg har derfor brugt dagen i dag på at tænke lidt over hvad der er sket i løbet af de sidste par måneder, tænkt lidt over hvad der har været på tidligere års pressekonferencer og fundet frem til hvilke ting jeg tror vi vil se Sony præsentere på dette års E3 messe.

Sony fremviser PlayStation 4
- Sony starter med stor sandsynlighed showet i morgen nat med at fremvise maskinen - jeg tror personligt ikke at der vil være de store overraskelser mht. maskinens udseende, men det bliver stadig utrolig spændende at se hvordan maskinen kommer til at se ud.

Ingen definitiv udgivelsesdato eller pris
- På PlayStation mødet blev udgivelsesvinduet oplyst til at være ved udgangen af 2013, hvilket ligeledes er blevet genoplyst i en engelsk avis i forbindelse med Champions League finalen. Jeg tror desværre ikke at Sony kommer med en meget mere eksakt dato for hvornår maskinen lander i butikkerne men man kan jo håbe.

- Prisen tror jeg heller ikke vi får klar besked om, selvom det ville være et skarpt træk af Sony hvis prisen vel og mærke ikke er af samme kaliber som da de præsenterede PlayStation 3.

Fokus på PlayStation Plus
- Sony har allerede bekræftet at de arbejder på at finde ud af hvordan PlayStation Plus skal starte sin tilværelse på PlayStation 4, forhåbentlig kan de i morgen nat give en ledetråd til hvad vi kan forvente af servicen i forhold til udgivelsen af PlayStation 4 - mit bedste bud pt. er at Gaikai er stærkt involveret i dette.

Sony er helt klare i spyttet omkring DRM på PS4
- De stærke reaktioner der har været ovenpå Microsofts annoncering af Xbox One og især DRM delen, kan jeg slet ikke forestille mig at Sony tør undlade at tale om det, ej heller være andet en helt klare i spyttet når snakken falder på dette område.

Kærlighed til PlayStation Vita
- Sony viste allerede under PlayStation 4 annonceringen hvilke muligheder der lå i samspillet mellem PlayStation 4 og PlayStation Vita, og har for kort tid siden sagt at alle spil til PlayStation 4 vil kunne afvikles på PlayStation Vita. 

- Jeg vil gætte på at vi vil få en del nye spil at se til PlayStation Vita, selvom det er PlayStation 4 der er hovedattraktionen.

Spil spil og atter spil 
- Sony har allerede oplyst at de i løbet af E3 vil fremvise 40 spil på kryds og tværs af de tre systemer PS3, PSV, PS4. Jeg forventer derfor at vi på selve konferencen vil blive præsenteret for en masse imponerende videoer af mange af de spil vi også så lidt til på PlayStation mødet og en række nye spil.

- Sony vil som altid komme med et par overraskelser, jeg gætter på en af følgende:
* Final Fantasy XV bliver PlayStation 3/4 eksklusiv, Gran Turismo 6 udkommer både til PlayStation 3 og PlayStation 4
* Media Molecule kommer på scenen og fortælle om deres kommende PlayStation 4 titel, som ikke er det tromme gøgl vi så til PlayStation mødet.
* The Last Guardian annonceres som PlayStation 4 titel

Nå ja, så slutter det hele selvfølgelig af med at man ser Nathan Drake i en eller anden sekvens og dermed er Uncharted 4 født.

Her på siden vil vi løbende dække E3 messen med en masse nyheder og hvis du har lyst skal du være mere end velkommen til at se med når vi her på siden streamer konferencerne.




15-01-2013 - 20:38

Tanker om 2013

Spilåret 2013 er så småt ved at komme i gang, men før jeg ser lidt på det vil jeg lige hylde nogle spil fra 2012, et år der overordnet set var et ganske habilt spilår, selv har jeg sammensat denne top 5 liste.

1. Tha Walking Dead
2. Sleeping Dogs
3. Dishonored
4. Syndicate
5. Star Hawk

Jeg vil ikke dvæle yderligere ved listen, men hvis folk ønsker at diskutere den lidt eller komme med deres egen top 5 for året, vil kommentar feltet nedenfor tage imod jeres kommentarer med glæde.

2013 ser ud til at blive det år hvor vi får lov til at se, måske endda prøve den kommende PlayStation 4 eller hvad den næste generation fra Sony kommer til at hedde, derudover ser det ud til at blive et rigtig lovende spilår, for at holde stilen fra ovenstående liste har jeg ligeledes sammensat en liste over de 5 spil jeg glæde mig mest til i 2013.

1. Beyond, Two Souls
2. The Last of Us
3. Ni No Kuni
4. Puppeteer
5. GTA V

Derudover er der en del andre titler jeg synes ser utrolig spændende ud og som jeg glæder mig til at følge med i udviklingen af, jeg er b.la. spændt på at se om vi får Watch Dogs at se, hvis vi gør, kan det meget vel gå hen og blive en af de helt store oplevelser i år.

Tak fordi du tog dig tid til at læse bloggen ;)
 
Følg PSlife her