Kategori: PS Vita
22-06-2014 - 23:24

PS Vita Slim

Som du måske allerede har set, så har jeg de sidste par dage hygget mig med den nye PS Vita Slim konsol og selv om jeg nok ikke var særlig positivt indstillet til at starte med, så blev jeg faktisk mere og mere glad for konsollen, efterhånden som jeg brugte den. Selv om jeg stadig har den holdning at håndholdte konsoller som PS Vita Slim og Nintendo DS indenfor et overskueligt antal år forsvinder fra markedet på grund af for hård konkurrence fra smartphones og lignende, så er den faktisk rigtig underholdende at spille på her og nu.

Anmeldelsen af PS Vita Slim blev desværre lidt for lang, men jeg synes samtidig gerne at jeg ville dække det hele én gang for alle og altså komme godt rundt, og det synes jeg egentlig at jeg har gjort. 

De spil som jeg er endt med at købe indtil videre, er:
- Luminies Electronic Symphony
- Cliff Diving
- Monsters Ultimate HD
- Surge Deluxe
- Limbo
- Alien Breed
- Dead Nation
- WipEout 2048
- Sparkle 2
- Lemmings Touch

og Theme Hospital, som er en PlayStation One udgivelse der kunne hentes til PS Vita, det spil har jeg godt nok spillet meget da jeg var yngre.

PlayStation Vita spil

En af de ting som jeg valgte ikke at grave så dybt i i anmeldelsen, var muligheden for at tage screenshots på PS Vita konsollen, men det er faktisk en feature som jeg synes er rigtig nytting - måske er det bare fordi, at jeg synes det er smart i forbindelse med anmeldelser, at vi hurtigt kan tage billeder og få dem online, men det er virkelig nemt:

Man tager et billede ved at trykke på Playstation- og Start-knapperne samtidig, derefter ligger billedet i billede-galleriet. Så går man ind i Administrations appen, og vælger at den skal overføre billedet til en af de computere som man har syncet med sin PS Vita. Derefter bliver screenshottet automatisk overført til den pågældende PC og man kan så f.eks. smide det på på vores Share! service her på PSlife.dk. Det hele sker over Wi-Fi, så det kan virkelig ikke være nemmere, virkelig lækkert.

Anyways, det var vidst nok om PS Vita fra mig i denne weekend, jeg kunne dog godt tænke mig at høre, om I har ideer til andre spil jeg bare SKAL prøve på PS Vita? Det må meget gerne være i samme stil som de andre som jeg allerede har købt, da det uden tvivl er den slags jeg kommer til at bruge konsollen til.

Følg PSlife her