Tanker efter anmeldelsen - Killzone 2

Løse tanker som ikke høre til i en anmeldelse, og som er forundringer, tanker og spøjse indfald omkring spil jeg anmelder. Denne gang, Killzone 2.



En af de ting som virkelig overraskede mig ved Killzone var den måde det blev styret på, omgivelserne og tempoet skreg Call of Duty 4 af mig, så jeg prøvede at spille det som CoD4, men det viste sig hurtigt at det absolut ikke er sådan man skal gøre. Mens jeg spillede det til anmeldelsen lavede jeg en masse parraleller til at Killzone 2 mest af alt var en blanding af GRAW, Rainbow Six og Gears of War end det reelt set var en CoD4 klon, og det fik Tommy helt op og køre over spillet.

Jeg tror dog at det mere alternative gameplay godt kan gå hen og blive et problem for rigtig mange, specielt fordi at den type spil nødvendigvis ikke sælger så godt som et mere run & gun orienteret spil som CoD4 nu er. Men til dem som giver spillet en chance her i morgen når demoen lander, så vil i finde et spil som rent faktisk er ekstremt godt, og nok det bedste FPS på PS3.

Dog er det jeg blev mest overrasket ved Killzone 2 det faktum at hvert eneste våben rent faktisk er sjovt at skyde. Modsat f.eks. Resistance 2 hvor jeg holdte mig til et lille udvalg af våben, så er jeg næsten ligeglad med hvad jeg samler op i Killzone 2, for alle våbene har fordele og ulemper som ikke blot betyder nye taktiske overvejelser, men også decideret sjovt gameplay. Det er dog ekstremt dejligt at starter sættet af våben ikke er noget ubrugeligt skrammel, men et gevær og en pistol man kommer til at vende tilbage til igen og igen, fordi det er et af de fedeste iron sights jeg har set i et spil, og så er det et godt våben.

Det der dog er en interessant sidetanke til Killzone 2, er den effekt det kommer til at få på tværs af de forskellige konsoller. For nu er standarden for grafik for alvor flyttet, og det betyder at Microsoft pludselig er i en position hvor deres næste AAA monster her til efteråret, skal toppe eller spille 1 til 1 med Killzone 2, ellers vil det potentielt komme til at skade hvordan folk vil se på konsollen, men det er stadig en hel del måneder ude i fremtiden.

Tilgengæld skal folk for alvor glæde sig til at slå tænderne i demoen i morgen, for det er oprigtigt et spil hvor man tænker “det her, er næste generation”.


- Næste gang. Skate 2.

Street Fighter IV - Den store illusion

Street Fighter IV er lige om hjørnet, og siden jeg spillede både 360 og arkade udgaven for et halvt års tid siden har jeg været smålun på det.

Men midt i mine tanker om at investere i SF4 og arkade sticks, så slår det mig. Er spillet egentlig ikke bare som alle andre Street Fighter spil? En stor del af angrebene fra SF2 bliver ført videre til SF4, og derfor kan de fleste SF2 fans hoppe ind allerede fra start og smadre mig fuldkommen synder og sammen.

Capcom siger at SF4 vil være mere casual, og det er skam også rigtigt ud fra det jeg har spillet. Jeg kunne endda komme igennem singleplayer (modsat samtlige andre Street Fighters jeg har spillet). Men har jeg tid og talent til at kunne andet end trykke på et par knapper, og køre en fast rutine af to combo'er? Er fighting genren stadig for kompliceret og for fokuseret på reversals, frame counting og alt det andet som gør at nogle elsker fighitng spil mens resten af verden ikke fatter en flyvende skid af det.

Min frygt er at under den flotte grafik og de mange casual løfter, gemmer sig en nådesløs hardcore fighter, som er umulig at penetrere medmindre man allerede har dedikeret sit liv til Street Fighter serien, og den generelle fighter mentalitet at man skal dedikere sit liv for evigtid hvis man vil have en chance online. Men hvis man gør det, så bliver man ham idioten når man spiller med sine venner, for så er man så uendeligt meget bedre og så er det slet ikke sjovt.

Spørgsmålet er bare om jeg er stærk nok til at kunne modstå min trang til at købe SF4 og arkade sticks, eller om jeg bare skal indrømme jeg ikke har disciplinen til at blive god, og skal fortsætte med at få tæsk af min bror i Super Smash Bros. Brawl.

Spilstres

Jeg er formentlig ikke den eneste der har det sådan her, men jeg har simpelthen alt for mange spil at spille, og utroligt dårlig samvittighed over jeg ikke gør det. Et hurtigt kig over på min indbakke af spil (som er en fysisk bunke jeg har stående på skrivebordet) indeholder ting som Gears of War 2, Left 4 Dead, Fable 2, LittleBigPlanet og Motorstorm 2. Der er endnu flere spil i bunken, og nogle af dem har jeg spillet til anmeldelse, men vil rigtig gerne ofre noget mere tid på (som f.eks. Left 4 Dead og Resistance 2), men jeg har simpelthen ikke tiden.

For slet ikke at tale om alle de spil jeg ikke engang har fået købt endnu (har en stor klump fra sidste år og 2007 jeg stadig mangler). STRES !

Er det mig der er over priviligeret, eller har andre også alt for mange spil liggende for tiden og hvad gør i for at undgå at brænde ud, og fuldkommen miste interessen for at spille?

Forudsigelser for 2009

Efter rigtig mange samtaler med Tommy (toa) de sidste mange måneder om industrien, fremtiden og dens status. Så er jeg nået til følgende forudsigelser for 2009:

Microsoft
-    Game Store lanceres, giver brugeren mulighed for at købe hele Xbox 360 spil direkte via konsollen. Gears of War vil være bannerfører. Kun 1st party spil på servicen til at starte med.

-    Den næste konsol vil ikke blive diskuteret.

-    Perfect Dark 2 bliver Microsofts store efterårs titel.

-    Xbox Live vil få implementeret dedikerede servere til 1st party titler.

-    Det nye interne MGS XBLA studie vil præsentere dets første titel. Vil være i episodisk form.

Nintendo
-    Næste Zelda bliver annonceret, vil være MotionPlus påkrævet og være Wind Waker efterfølger.

-    Wii hardware revision annonceres. Vil være den samme maskine som Wii, bare med HD udgang.

-    New Wii Experience opdatering annonceres, vil være meget online fokuseret og overraske.

-    Første 1st party WiiWare spil fremvises. Metroid Dread et af dem.

-    More WiiFit bliver overraskende sjovt

Sony
-    Stort prisfald inden andet kvartal 2009.

-    Indgår en aftale med en eller flere 3rd party’s om eksklusive PSN titler og eksklusive PS1 downloads.

- Heavy Rain vil blæse alt og alle omkuld. Vil starte en masse debat om følelser og interaktion i spil.

- The Agency bliver det første MMO til konsollerne der vil fungere ordentligt.

- M.A.G. bliver download only.



Industrien generelt:
-    Eidos er væk inden vi skriver 2010

-    EA vil overraske rigtig mange med nøglepersonerne i deres næste interne studie.

-    Square-Enix vil fusionere med enten Epic eller Electronic Arts.

-    Warren Spectors nye spil vil være 2009’s største overraskelse, og en kandidat til årets bedste spil.

-    Cliff Bleszinsky vil ikke arbejde på Gears 3, men dedikerer sig til sit nye horror projekt.

Anmeldelses symposium: Betyder karakteren noget?

Anmeldelser er en ting som ikke kun bliver diskuteret meget af brugere, men også af skribenter, journalister og resten af industrien. Dette har fået tidligere medlem af pressen, Shanw Elliot til at sammensætte nogle tanker og debatemner omkring anmeldelser og deres indflydelse på os.

Tankerne er blevet skrevet ned i et samarbejde med de største personer indenfor pressen, deriblandt Dan Shu, John Davisson, N'Gai Croal, Stephen Totilo og Jeff Gertsmann. Disse personer og en håndfuld andre har funderet, diskuteret og skrevet om anmeldelser og de mange ting der ligger omkring det.

Det er tæt på 30 siders læsning, men for alle der er interesseret i hvordan den journalistiske side af industrien tænker, og rykker sig hen imod, så er den så afgjort et kig værd. Og for alle andre, så er det nogle voldsomt intelligente mennesker, der diskuterer et særdeles interessant og relevant emne.

Shawn Elliots anmeldelses symposium.