Et år med PS3

Jeg købte i Januar 2013 min første PS3.

Nogle vil nok synes at det er underligt at jeg købte på et tidspunkt hvor vi allesammen vidste at PS4 ville blive annonceret indenfor relativt kort tid, og hvor konsolgenerationen tydeligvis var tæt på sin afslutning.
Logikken bag, var et relativt billigt system, hvor jeg kunne se Netflix og havde et gigantisk spilbibliotek tilgængeligt til små penge.

Jeg gik igang med noget research og lavede en liste af spil jeg ville have fat i. Kriteriet for spillene var at de skulle være enten PS3 eksklusive eller konsoleksklusive. Jeg har de senere år haft computere der kunne spille PC spil, og spillene der er trods alt noget billigere, så det gav mening.

Min spilsamling idag ser således ud: (* - gennemført, % - har været startet)

    Bayonetta
% Condemned 2: Bloodshot
% Demon's Souls
    Deus Ex: Human Revolution
% Enslaved: Odyssey to the West
*  God of War Collection
*  God of War III
*  Heavenly Sword
*  Heavy Rain
*  Infamous
% Ni No Kuni: Wrath of the White Witch
*  Prince of Persia (2008)
    Prince of Persia Trilogy
% Red Dead Redemption
*  Uncharted: Drakes Fortune
*  Uncharted: Among Thieves
*  Uncharted: Drakes Deception 
% The Sly Trilogy 


Et par af spillene brød mine kriterier fordi de var billige og jeg blev fristet. - The Last of Us og Beyond: Two Souls er iøvrigt på vej, de er betalt i hvert fald.

Jeg har set bort fra en del spil som ellers er velansete PS3 titler. Killzone, Resistance, Motorstorm, Gran Turismo, simpelthen fordi jeg ikke var interesseret i FPS og Racing, og værre har jeg foreløbigt set bort fra Journey og Unfinished Swan, fordi de som PSN titler ikke kan købes brugt, og ikke har været på tilbud billigt nok til at jeg ville købe dem. - det kommer nok på et tidspunkt, specielt Journey vil jeg gerne spille.

Jeg har nogle kommentarer til de spil jeg har spillet, så jeg deler dem op i franchises.

Uncharted
Uncharted er en af grundende til at jeg gerne ville have en PS3, det skal ikke være nogen hemmelighed. Man har set video af de utroliggt flotte spil, der skulle have en fantastisk stemning, god historie, en masse "cinematic moments" og de har fået fantastiske anmeldelser overalt, så det var jo fair nok at gå ud fra at de havde godt gameplay.

Jeg vil ikke sige jeg er skuffet, de leverer mange fantastiske ting, men det er bestemt ikke perfekte spil.

Det er værd at bemærke at Uncharted: Drakes Fortune var den første shooter jeg nogensinde har spillet med gamepad, så jeg var naturligt ekstra handikappet i et skydespil, men jeg synes altså at kamp i Uncharted er ret kluntet. Både fordi coversystemet er lidt kluntet og fordi man (specielt i det første spil) skulle ud og hente ammo af og til for at klare sig. 

Platforming var flot og til tider intenst, men jeg prøvede mange gange at hoppe direkte ud i afgrunden, uden at have nogen fornemmelse af hvad spillet mente jeg gjorde forkert.

Det er dog småting, og en interessant historie med mindeværdige øjeblikke kan sagtens tilgive dem, mit største problem med Uncharted er at de tilsyneladende ikke har forstået at deres spil handler om indlevelse, for de gør virkelig meget for at slå den ihjel. 

Jeg døede flere gange i slutningen af 2'eren hvor broen styrter sammen. Jeg døede flere gange under flugten til fods i 3'eren... Jeg døede generelt en del gange under de store cinematiske øjeblikke, der på den måde trak mig helt ud af oplevelsen og ødelagde nogle af de store action-øjeblikke.

Det er ikke et spørgsmål om smag, det er ganske enkelt dårligt design. Jeg siger ikke at det skal være umuligt at dø i de situationer, men de burde virkelig være tilgivende for at sørge for at folk fik "den rigtige oplevelse".

De er stadig interessante spil, ingen tvivl.

God of War
Jeg havde ikke rigtigt hørt om God of War før jeg begyndte at researche, men det var tydeligt at det var spil jeg ville spille, og jeg har spillet hele den primære trilogi. 

Jeg var vild med måden historien i 1'eren blev fortalt, jeg var aldeles vild med alle cutscenes (der ikke brugte spillet in-game engine) og det var noget virkelig sjovt gameplay. -trods det gigantiske plothul som er ret svært at forstå hvordan de kunne have overset. 

Jeg synes konceptet med at man ikke selv styrer kameraet fungerer fantastisk i de spil.

Jeg kørte dog lidt død i det efter 2'eren. 2'eren minder nok lidt for meget om 1'eren, bare lidt større, og skiftet til 3'eren krævede lidt tilvænning, dels føles combat anderledes, dels skulle jeg lige vænne mig til hvordan Kratos så ud i HD efter at have set ham se ret anderledes ud i CGI cutscenes i de 2 første.
3'eren er står dog som en af mine bedste oplevelser med PS3 iår, og jeg synes bestemt ikke det var dumt af dem at lette sværhedsgraden lidt, der var af og til lige rigeligt "trial and error" over specielt det første spil.

Jeg er ikke sikker på formularen kan blive ved med at være sjov, jeg har bestemt ikke tænkt mig at få fat i PSP spillene, men jeg vil uden tvivl prøve Ascension når jeg kan få den for en slik.

Infamous
Nu er det måske lidt unfair at dømme hele franchisen, da jeg kun har spillet det første spil.
Jeg var i starten ekstremt skuffet over Infamous. Det var bare en cover-shooter, hvor enemies skød latterligt præcist, og kunne ramme en perfekt hver gang fra meget store afstande... Og bevægede man sig nær en større flok døede man som regel.

Det hjalp lidt da jeg "lærte at spille det" for det er et spil hvor man ikke skal udrydde hver eneste fjende, og det kan være en fordel at bevæge sig hurtigt. 

Jeg blev ret vild med sektionerne i kloakerne, som var ekstremt flotte og stemningsfyldte, jeg blev også ret vild med den tegneserie-stil der var i spillets cutscenes og historien var "tegneserie-interessant" (tegneserier er jo altid "over the top" og aldrig gode historier, men kan stadig være underholdende)

Jeg har besluttet mig for at få fat i Infamous 2 på et tidspunkt, men som man kan se for oven har jeg en del at gå i krig med inden jeg kommer til at mangle.

Heavy Rain
Plothul til trods er Heavy Rain det bedste spil jeg har spillet til PS3, uden tvivl.
Jeg har aldrig før prøvet at være så investeret i et spil, og specielt de forskellige prøvelser står klar i min erindring, jeg er sikker på at mine bevægelser var ekstremt overdrevede i bil-sekvensen fx. 

Glimrende historiefortælling, glimrende pacing, interessante mekanismer og en fantastisk følelse af at de ting man gjorde havde konsekvenser. 

Jeg kan sagtens forstå hvis nogle ikke mener det er et godt spil, hvis man er typen der vil have FPS eller "Loot-driven games" så er Heavy Rain muligvis for låst og for tungt, men for mig var det virkelig en stor spiloplevelse. 


Afsluttende noter
Jeg er i øjeblikket igang med Ni No Kuni, som jeg har lagt omkring 6 timer i. Indtil videre blander det fantastiske elementer, med aldeles elendige elementer, men jeg vil ikke dømme det helt før jeg føler at jeg har prøvet alt hvad spillet har. (det åbner sig meget langsomt, må man sige)

Jeg har været glad for min PS3. Jeg har en Super Slim, som godt nok har en irriterende højfrekvent summen. Det er uden betydning når man spiller, men ret irriterende hvis man lige lader den stå tændt på Netflix imellem afsnit. Jeg er overrasket over at min 50 kr kina-controller fungerer med den uden problemer til 2-player (jeg havde en måneds PS+ hvor jeg spillede lidt LBP 2 med en ven)

De spil jeg har begyndt men ikke er kommet igennem har jeg typisk ikke givet en fair chance, og er helt klar over at jeg skal tilbage til dem, jeg er bare af den ene eller den anden grund blevet distraheret og er kommet væk fra dem i lang nok tid til at jeg ikke ville starte igen uden at starte forfra.  -Bortset fra Sly Trilogy, hvor jeg har gennemført 1'eren (mit eneste platin) og ikke er gået igang med de andre.


Jeg håber det var interessant for at læse om nogle af mine oplevelser, jeg er bestemt ikke en gamer, så de har muligvis en lidt anden vinkel end hvad man er vant til på et gamingsite, forhåbentlig i hvert fald.

Jeg vil meget gerne have anbefalinger, hvis der er et spil jeg har overset, som burde "passe til min smag" eller bare være hamrende fedt, uanset smag.


Godt nytår til alle!