Anastacio's blog
07-01-2009 - 08:45

2009: Most Wanted

Inden jeg sætter mig ned for at finde 'Game of the Year 2008' tager jeg mig et grundigt kig på, hvad der kommer i år. Traditionelt set har jeg sat en liste op med mine mest ventede spil i det nye år, med en dertilhørende forklaring. 2008 var mildt sagt rigtig dårlig og det mest skuffende i et årti. Heldigvis ser 2009 noget lysere ud.


Platform: PlayStation 3 Udvikler: Quantic Dreams
Quantic Dreams har måske endnu ikke nået den absolutte top med titler som Okrami og Fahrenheit, men det ændre ikke ved, at deres ambitiøse vision har store chancer for, at komme til live i år. Heavy Rain fokuserer på flere forskellige personer, der gennem 60 kapitler, skal forbi togstationer, legepladser og privathuse. Man har her valgt at bygge forholdsvist små omgivelser, der til gengæld har en uhørt detaljegrad. Tilsæt at adventure genren uden tvivl er døende, er det et pust i den rigtige retning, at udgive så stor en titel som Heavy Rain. Uden tvivl det mest ventede spil, da denne ser ud til, at sætte ny standard for grafik, animationer, design og kontrol.




Platform: PlayStation 3 Udvikler: Guerilla Games
Guerilla Games kommende first person shooter kan på første øjekast ligne et, hvilket som helst andet i genren. Men den store forskel kommer ikke blot på den grafiske side, men på gameplay siden. Spillet får allerede nu alle andre titler i denne generation til at ligne noget fra sidste generation, men når man sætter sig ned og føler vægten af ens figur og våben, skulle det give en helt anden dimension. Med et nyt class og badge baseret gameplay åbner det op for en dyb multiplayer side, der omsider går tilbage til coversystemet i førsteperson perspektiv. Killzone 2 står til at blive det bedste first person shooter spil i to generationer af konsoller.




Platform: PlayStation 3 Udvikler: Naughty Dog
Naughty Dog er navnet på kvalitet. Jeg har spillet alle spil fra dette firma siden Crash Bandicoot dagene og Jak & Daxter: The Precursor Legacy står stadig som et af de bedste platformspil i historien. Men med PlayStation 3 valgte man, at snuse til action adventure genren og det resulterede i en helt ny standard af animationer og kontrol, der et år efter Drake's Fortune endnu ikke er overgået. Denne oplevelse var "next-gen" og med fortsættelsen lover man en bedre balance mellem de forskellige elementer, en lige så stærk historie, en endnu bedre grafik og et kærkomment stealth system. Nathan Drake er tilbage for at tage alle vores hjerter med snilde.




Platform: PlayStation 3 Udvikler: Sega
Lad det være sagt med det samme. Jeg elsker asiatiske oplevelser. Det har nok noget at gøre med, at jeg er vokset op med dem ude i Asien på henholdsvis PlayStation maskinerne, Dreamcast og arkadehallerne. Jeg importerede altid de japanske spil. Med Ryu Ga Gotoku der her hjemme er kendt som Yakuza, så jeg frem til en fantastisk fortælling og historie om det japanske gangsterliv. Du blev som taget ind i et livligt miljø der bød på arkadehaller og de velkendte maskiner fra Tivoli, hvor du fisker efter bamser. I 3'eren kan du spille bowling, golf, fiske, synge karaoke og klæde damerne på. Der er i den grad lagt op til en helt fænomenal oplevelse ud over det sædvanlige.




Platform: Xbox 360 Udvikler: Remedy Studios
Det kan godt være, at Remedy har taget sig god tid til Alan Wake, og mine forventninger og glæde er da også faldet gevaldigt hvert eneste år. Men det ændre ikke ved, at det stadig er mit mest ventede spil til Xbox 360. For det første er det en hel ny IP der ligger vægt på en solid og velfortalt historie, men det er også udviklerne bag Max Payne franchisen der står for dette eventyr. Med den seneste trailer i de finske biografer lever spillet stadig i bedste velgående og stemningen ser ud til at være sat. Jeg kan slet ikke vente, selvom en udgivelse dette år, stadig ikke er sikker.


31-12-2008 - 09:33

Ændre din PlayStation 3 menu

Jeg vil væde med, at størstedelen af PlayStation 3 brugerskaren sidder med den sædvanlige menu, maskinen loader op til fra start. Men du kan rent faktisk lave din egen eller snuppe et af hundrede. Det er så fleksibelt, at du kan ende med nye ikoner, nye farver, skiftende baggrunde og ikke mindst helt egne lyde.

Så elsker du Naughty Dog kan du få et Jak & Daxter tema, komplet med lyde fra spillet og billeder i baggrunden der konstant skifter. Vil du hellere have James Bond får du lyden fra en affyret pistol med guldbelagte ikoner. Mulighederne er mange og du før næsten gøre din PlayStation 3 menu unik.

Men hvordan gør man? Svaret er enkelt. Find et tema (eller flere) på Internettet. Disse skal være af formattet '.pt3' og fylder ofte ikke mere end et par kilobytes. Denne fil flytter du over på en ekstern enhed (memorystick, usb-stick osv.), hvor du opretter en ny mappe kaldet 'PS3'. Heri opretter du endnu en mappe kaldet 'THEME'. Sæt herefter din enhed i en af USB-portene på din PlayStation 3.

Nu går du over i 'Settings' sektionen på Cross Media Baren (XMB) og ruller ned til 'Themes'. Herinde trykker på trekant og går op til 'Install'. Finder filen på din enhed og installerer. Herefter dukker temaet op på din liste og du kan nemt aktivere denne.



Oversigt
1. Find det tema du vil downloade på Internettet.
2. Klik på 'download' linket.
3. Tryk 'Gem som'.
4. Gem til et SDCard eller en USB enhed.
5a. Opret en folder på enheden kaldet 'PS3' (husk CAPS-LOCK).
5b. Lav en folder i 'PS3' mappen kaldet 'THEME' (husk CAPS-LOCK).
6. Læg .pt3 filen ind i 'THEME' folderen.
7. Sæt din eksterne enhed i PlayStation 3en.
8. Gå til Settings > Themes.
9. Tryk trekant > Installer.
10. Tryk på enhedens navn.
11. Installer.

Brugbare links
PlayStation 3 Temaer (Ps3-themes.com)

Theme Builder

PlayStation 3 Temaer (Allps3themes.com)
30-12-2008 - 17:54

PlayStation HOME - deltag i fællesskabet

Alle brugere herinde har PlayStation HOME liggende på sin harddisk. Sony installerede det automatisk den 11. december 2008, og siden hen, har et stort ramaskrig lydt fra kyst til sø. HOME er latterligt og spild af sourcer. Men lige siden jeg meldte mig ind i den lukkede beta, har jeg været overbevist om konceptet, omen set i produkter som "Second Life" før i tiden.

Ofte vil folk have noget at lave. Men vigtigt at forstå er, at dette er en 'Social Netværk Applikation', hvilket kort sagt betyder, at du skaber oplevelserne, ikke omvendt. Går du blot rundt og spiller bowling for dig selv er der rigtigt nok, ikke meget at komme efter. Men deltager du i samtaler og lærer folk bedre at kende, står du over for nogle underholdende timer.

Jeg er at finde derinde hver evigt eneste nat og det er alene på grund af, at jeg har to faste venner i Sally og Ciara, jeg render rundt med. Sammen snakker vi om alt mellem himmel og jord, viser vores nye tøj frem og inviterer hjem til sommerhuset til et vaskeægte danceparty. Her står en med musik op i mikrofonen mens vi alle står og danser bodypop. Glem den grimme forfølgen af piger derinde, og find de positive sider af oplevelsen. Godt nok har jeg været vidne til grimme ting, som at skulle købe den samme shirt to gange, mens klubhuse ikke fungerede ordentligt, samtidig er jeg også blevet moppe som pesten.

Men HOME er stadig en unik oplevelse på konsolmarkedet. Det hele udvider sig oven i købet næste år med Red Bull Island, gokarts, UFOer, Buzz Quiz og meget mere. Men da gamespaces ikke interessere mig, så er jeg glad for at Sony Computer Entertainment først og fremmest ordner deres serverproblemer. HOME går uden tvivl en lys fremtid i møde, for det kan godt være hardcore spillerne på diverse forum har meget til overs, men den studerende pige og far til fire elsker det sociale aspekt.

I må have et rigtig godt nytår. Desuden er HOME (uden hype) det mest brugbare i denne generation indtil videre. Endelig var der noget, der kunne overgå Call of Duty 2 i underholdningsværdi.
PSlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg PSlife her