kornrocks's blog
04-06-2011 - 15:54

Paul

Jeg var igår til forpremiere på filmen Paul. En film jeg har fulgt tæt siden den blev en realitet. Så man kan roligt sige jeg glædede mig meget til denne film. Specielt fordi holdet bag Shaun of the dead og Hot fuzz var tilbage, nemlig Simon Pegg og Nick Frost. Ydermere var det lige krydret med Seth Rogen og Jason Bateman.

Jeg vil fortælle lidt om filmen uden egentlig at spoile den, men den handler om denne alien der kalder sig Paul, der for 60 år siden styrter ned med sit rumskib og lander på en hund der faktisk hedder Paul. Han tager så navnet til sig da det er det første han hører.



60 år senere kommer Clive og Graeme (Frost og Pegg) så ind i billedet da de er store film/gamer/tegneserie nørder. De er taget til den årlige Comic-con i USA, helt fra England for første gang i deres liv. Så de har valgt at de vil lave et roadtrip ud af dette ved at besøge de mest kendte ufo hotspots i USA. Area 51, Rosswell o.s.v.



De ender med at løbe ind i Paul som beder om deres hjælp, og derfra tager filmen ellers bare fart. Noget som jeg synes i selv skal opleve.

Filmen er klart en favorit til vores DVD/blu-ray hylder når den kommer på de platformer. Den indeholder alt hvad vi gamere, film og tegneserie nørder elsker. Inklusiv en masse dejlige referencer til gamle sifi-film.

Jeg kan varmt anbefale at man tager en ven med ind og ser den når den får premiere den 9 Juni, fordi det er hyggeligt mens filmen står på at man lige kigger på sin sidekammerat og siger... "haha fangede du den E.T. joke?" o.s.v. For den slags er der masser af, plus de normale random jokes der bare SKAL være.

Paul får 5 stjerner af mig, ud af 6. Fordi den er ikke et mesterværk, men den har alligevel det hele.

Traileren.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
PSlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg PSlife her