tigerdyret's blog
09-03-2009 - 16:38

F**cking mandag..

Jeg fik i sidste uge et Pioneer 5090h plasma leveret, men bestilte fod og højtalere i Sverige da dette var markant billigere (Det var fjernsynet principielt også, men fik lavet en god handel i en butik herhjemme). Højtaleren havde de hjemme, og jeg fik at vide at de ville modtage foden til skærmen i starten af sidste uge, og derefter sende ordren til mig. Idag skriver jeg så en mail til dem, og de fortæller at der nok går et par uger før de får foden hjem - for fanden mand.. Ikke nok med at det er irriterende ike at kunne sætte dette fantastiske TV op, men sådan en kasse til et 50" fylder altså også ret meget at have stående i en 45 kvm lejlighed!

Jeg får dem dog til at sende højtaleren, og så kan jeg evt. se om jeg ikke kan have tv'et stående i de flamingo tingester det står i i kassen i et par uger.

Så troede man ikke rigtigt at dagen kunne blive værre, men men men.. 1 time senere brænder PS3'en sammen, og den er nu sendt til rep. Magen til møgdag..

07-02-2009 - 01:50

I dare you..

Da jeg i det kommende semester skal skrive bachelorprojekt, har jeg meget få forelæsninger på uni - Dette betyder en del fritid. Jeg sad så den anden dag og tænkte: "Du må sgu finde på et eller andet der kan holde dig igang, så du ikke får siddesår, og vabler på tommeltotterne" (læs: røven placeret i sofaen, med en dualshock 3 mellem hænderne). Så jeg tænkte lidt, og kom frem til at jeg ville give mig selv den hidtil største udfordring i mit 26 årige liv (fødselsdag idag btw). Jeg har nemlig besluttet at jeg d. 24. maj skal løbe Copenhagen Marathon! Jeg har de sidste to år løbet en del om sommeren, men det længste jeg nogensinde har løbet er ca. 17 km. Pt. er jeg vildt motiveret, og har idag været ude at købe nye løbesko samt diverse former for udstyr - nu skal jeg virkelig igang med at træne mig op til det.. Status er lige nu at jeg kan løbe i lidt over en times tid ved en hatsighed på ca. 11km/t. Det betyder at jeg skal op og løbe ca. 4 gange så langt, og gerne en smule hurtigere - målet er først og fremmest at gennemføre, men gerne under 4 timer! Jeg vil i løbet af de næste 15 uger løbe 4 gange ugentligt, og turene veksler mellem korte, lange ture og i nogle tilfælde med indlagte intervaller. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang!

Jeg blogger måske lige i ny og næ med hvordan formen udvikler sig. En af indikatorene er f.eks. hvilepuls, og den siger lige nu ca. 50 - så det er ikke et decideret skidt udgangspunkt. Under alle omstændigheder skal jeg nok komme med resultatet når jeg (forhåbentligt) har gennemført d. 24. maj.

Det eneste der skulle forhindre min deltagelse er hvis Liverpool har chancen for at erobre mesterskabet. Der er den dag sidste spillerunde i England, og Liverpool møder Spurs hjemme - Har Liverpool chancen for at nuppe mesterskabet den dag er jeg simpelthen nødt til at droppe løbet, og se bold i stedet (jeg kunne teoretisk godt nå begge dele, men kan Liverpool vinde det første mesterskab i 19 år skal jeg være FULD, og ikke dødsenstræt fordi jeg har fået den skøre idé at løbe 42,195 km!). Jeg har trods alt kun trænet ca. 3½ måned til Marathon, mens jeg har ventet 12 år på at Liverpool skulle vinde Premier League (fan siden 96).

Men er der andre der skal til Tjøwenhaun og løbe marathon i år? Er der nogen der har gjort det tidligere, enten Copenhagen Marathon eller andre? Jeg modtager gerne gode råd, hvis nogen skulle have ekspertise indenfor området :)

16-01-2009 - 00:35

Ups'n'downs..

Endnu en dag er ved at tage sin afslutning, en dag som startede så godt, men alligevel ender med at sende et slukøret tigerdyr til køjs..

Dagen startede nemlig med at herren skulle til eksamen i vækstteori (Jeg læser økonomi ved Aalborg universitet, for dem det måtte interessere). Vi havde afleveret en mindre opgaves, der skulle danne basis for eksamen, og denne opgave havde vi banket sammen på et par dage, og kvaliteten var efter min overbevisning herefter. Men hvad gør det når man har snakketøjet iorden - Jeg gik derfra med et højst overraskende 12-tal..

Jamen hvad kan så ødelægge sådan en dag? Jo ser i, jeg manglede 3 kampe i den der Console Champions League. Jeg kunne nøjes med 4 point i de tre kampe, og jeg ville kunne kalde mig vinder af turneringen.. Men sådan skulle det ikke gå! Om det var gummiben eller hvad skal jeg lade være usagt, men efter et par lige kampe med Robinson (hvor vi vandt én hver, hvilket var fair nok), skulle jeg spille mod SoulDecapitate, som jeg den anden dag spillede ud af banen.. - Sådan skulle det ikke gå idag.. 4-0 lød de smertefulde cifre, og den sejr var ikke ét eneste mål for stor - tigerdyret var såret.. og rasende på sig selv..

Så fint nok at det går godt på uni, men det opvejer ikke hvor sørgeligt det er at have mistet håneretten over sine pslife-buddies;)

Jeg foreslår en bowling turnering (High Velocity) for at vinde håneretten tilbage - der har i ikke en chance.. Muuaahahahaha.. (Eller, det tror jeg faktisk nok i har, men det kunne være meget sjovt alligevel)
13-01-2009 - 22:26

The king has entered the building

Idag har undertegnede og frue fået hund.. En lille Cavalier King Charles Spaniel (Ja, det hedder racen altså) og eftersom jeg har fået æren af at navngive kræet, er han opkaldt efter alletiders konge af rock'n'roll: Elvis.. Indtil videre går det meget godt, han har dog lavet en enkelt dej på gulvet..

Derudover har dagen budt på alt for lidt eksamenslæsning - ca. 20 sider er det blevet til, selvom jeg burde have læst 100.. Men hva pokker, skal først op torsdag:)

Dagens madhistorie må være at jeg fik en dobbelt indbagt pizza til aften og der var løbet lidt væde ud i bakken. Væde og en pizzabakke af pap er ikke nogen god kombination, og da pizzaen blev spist med kniv og gaffel, kan det ikke udelukkes at jeg under aftensmåltidet har indtaget en smule gennemblødt pizzabakke-pap..
12-01-2009 - 17:15

Life of tigerdyret

Heya heya..

Så vil jeg sgu' også ha' min egen blog. Jeg vil skrive om seriøse og åndsvage emner, sjove og alvorlige, og fremfor alt vil jeg komme med min uforbeholdne mening om spil, fodbold, politik og hvad der ellers falder mig ind.. i ny og næ vil jeg måske også bare skrive at jeg har haft en røvsyg dag, hvor den største bedrift var at vinde stort over en eller anden i Fifa, og det værste der skete i løbet af dagen var at jeg hældte en portion havregryn (de grovvalsede) ned i skødet..

Der vil være glæde og jubel, knap så meget glæde og brok, gyldne øjeblikke og stille stunder, hvis du fremover vælger at tune ind på "Life of tigerdyret":D
PSlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg PSlife her