Kategori: Generelt
15-11-2013 - 23:27

PlayStation 4

Jeg har som bekendt haft PlayStation 4 i et par dage efterhånden, og det var super dejligt at vi kunne få den så tidligt, så vi kunne komme i gang med diverse artikler og anmeldelser.

Desværre så udkom PlayStation 4 i USA i dag, og det har åbenbart givet Sony problemer i en sådan grad, at Sony Entertainment Network (SEN) ikke har været tilgængeligt hele aftenen. Det betyder desværre at konsollen kun kan bruges til at spille historie-delen af spillene på i øjeblikket og ret mange af funktionerne på 

Selv om SEN er nede, så kan jeg dog stadigvæk modtage friend requests, sende beskeder frem og tilbage og faktisk også hente de spil færdige som jeg satte konsollen til at hente fra PlayStation Store for et par dage siden (Nej, der er ikke ligefrem max fart på downloadsne i øjeblikket). Til gengæld kan jeg ikke spille multiplayer og heller ikke tilgå PlayStation Store.

Anyways, det som jeg egentlig vil frem til med det her blogindlæg er, at jes synes at PlayStation 4 i øjeblikket bærer lidt præg af, at der har været pres på mht. udgivelsestiden. Jeg fristes lidt til at sige, at det "eneste" som PlayStation 4 kan i øjeblikket, er at spille spil - og så er der selvfølgelig lige en række onlinetjenester som Netflix osv. som man også kan bruge.

Og på grund af de problemer og mangler som der er i øjeblikket, så er det måske slet ikke så dumt, at der stadigvæk er 2 uger til at PlayStation 4 udkommer officielt her i Danmark. Med lidt held har Sony fået rettet op på de fleste problemer og man kan jo håbe på, at der også har sneget sig en firmware opdatering eller to mere ind imellemtiden :-)

Indtil at vi får PlayStation 4 officielt her i Danmark, så håber jeg at I fortsat vil nyde og deltage i hvad jeg synes har udviklet sig til et rigtig godt PlayStation 4 forum her på PSlife.dk.
18-04-2009 - 17:18

En kold anbefaling til en forhåbentlig varm sommer

Det lader til at det endelig er ved at blive lidt varmere i vejret, og forhåbentlig er der en varm og solrig sommer lige om hjørnet. I den forbindelse synes jeg lige, at jeg vil slå et slag for en helt fantastisk sodavands-variant, som desværre sjældent er folks førstevalg når man skal have en læskende drik.

Jeg snakker naturligvis om Abrikos sodavand. Den er måske lidt overset fordi ingen af de store bryggerier har den i deres sortiment. De fleste lavprisbryggerier har den heldigvis - eksempevis har jeg lige knappet en Abrikos sodavand fra Landkær op (ikke den som er på billedet desværre).

Har du endnu ikke prøvet en sodavand med Abrikos-smag, så kan det kun gå for langsomt, for de er virkelig gode. Desuden er jeg personligt ved at være rimelig træt af Cola.

Prøv den, prøv den. De fås bl.a. i Føtex, Netto, Bilka og Kvickly.

 Abrikos sodavand
25-12-2008 - 22:40

Første blogindlæg

Der er selvfølgelig også mulighed for at du kan få din egen blog på PSlife.dk.

Når du blogger på PSlife.dk har du den fordel, at dem der besøger PSlife OG Xboxlife også får muligheden for at se din blog, da den bliver vist på forsiden af begge sider.
Følg PSlife her