bjaelkesex's blog
31-12-2008 - 11:28

2009 titler - Del 2

Det er blevet tid til den anden af de i alt fem titler, som kommer til at tegne 2009. Denne gang skal vi til Polen og kigge på en spilmatisering af en fantasy serie.

The Witcher: Rise of the White Wolf
Nøgleord: Moralske Valg, Oblivion Erstatning, Voksenindhold



Da jeg først stiftede bekendtskab med dette polske rollespil, var det i PC udgaven. Det virkede på mange punkter som et bedre Oblivion. Historien var blevet mere mørk, mulighederne var blevet flere og universet mere strømlinet.

Men The Witcher er ikke Oblivion og skal heller ikke forveksles med det. De har bare mange ting tilfælles. Derfor var konverteringen fra PC til PlayStation 3 og Xbox 360 også uundgåelig.

En af de største forskelle fra Oblivion og The Witcher er ens karakter. I sidstnævnt starter alle fra samme udgangspunkt. Jo længere man kommer i spillet desto mere få man mulighed for at forme sin egen karakter.

I kampen mod de(t) onde, er der dog også tid til lidt hygge. I bedste (og her skal der virkelig lægges tryk på bedste) GTA IV stil er der også mulighed for at deltage i sociale begivenheder ved siden. Nu er bowlingturen dog skiftet ud med barslagsmål og dværgdruk(!). Desuden har man muligheden for et par hyrdetimer fra tid til anden.

The Witcher: Rise of the White Wolf udkommer til PlayStation 3 og Xbox 360 til efteråret.
31-12-2008 - 00:45

Wrestling

Det er ved at være en håndfuld år siden TV3 sidst sendte wrestling med værten Asbjørn Riis. Nu skal den "nye" kanal 6'eren så til at vise det igen og det er her det går galt.

Nu skal jeg til at ligge søvnløs nat efter nat i forsøget på at finde frem til et af livets store spørgsmål:

Hvorfor så/ser man wrestling?



Disse billeder giver ikke noget svar. Tværtimod.

Kender du svaret, så må du gerne dele det med undertegnede.

30-12-2008 - 23:23

2009 titler - Del 1

Jeg har kigget lidt i krystalkuglen og fundet et par af de spændende titler frem, som finder deres vej til PlayStation 3 i løbet af 2009. Første bud på en spændende og lovende 2009 titel er:

Brütal Legend
Nøgleord: Heavy Metal, Jack Black, Tim Schafer 

Eddie Riggs
EA har for nyligt købt rettighederne til at udgive Brütal Legend. En større (økonomisk) støtte kunne det lille spilgeni Tim Schafer ikke bede om. Ved sin side har han den ene halvdel af rockgruppen Tenacious D i form af den velskabte Jack Black. Andre store navne inden for den hårde genre har også været med til at lægge stemme til figurerne i spillet. JB løber dog med hovedrollen i form af den unge rockaspirant Eddie Riggs.

Brütal legend følger i fodsporerne på Riggs og det er den alternative fortælling fra Tim Schafer, der gør spillet så fandens interessant. Det og så hans bagkatalog af oversete spilperler: Psychonauts, Day of the Tentacle og Grim Fandango for blot at nævne et par stykker! Manden har evnen til at gøre alt hvad han berører til guld og derfor skal man holde øjnene åbne.

Spillet udkommer til efteråret til PlayStation 3 og Xbox 360.
PSlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg PSlife her