Hvorfor fanden gør man det.

Efter første år svor jeg og vennerne. Vi gør det aldrig igen! ALDRIG!året efter gjorde vi det igen. Der var simpelthen for meget godt til at lade være. MEN nu var det også sidste gang! Ikke mere pjat! Lige indtil året efter. Alt for godt til at sige nej! Men nu er det slut.

Nu står man så der igen. Skal man tage til copenhell? Hele året har det været et rungende NEJ!

Første år var det spænende. En festival med metal i danmark. Og ikke bare de få rå navne, med lidt kryder tilføjet. Megadeth, hatebreed, napalm death og whitechapel fik os til at tage derover.

Hvad vi mødte var en gang uorganiseret pis. Måtte folk have paraplyer med eller ej? Hvem ved..dyre øl mm.  Vi skulle sku ikke dertil igen, specielt ikke når man kunne komme til f.eks wacken eller metalcamp for samme pris for en jyde.

Grundet diverse ting her og der, var en del af os i sverige.. djævleøen.. københavn? Og når nu vi var her, så var det næsten noget svineri ikke at tage forbi og høre diecide, kvelertak, vanir og de brænende, prist , mayhem og morbid angle. Men for satan. De har jo intet lært.. og det samme gjalt os.

Sidste år. Alle festivals og koncertbilleter var i hus. Og vi havde gjort os klar. Men hvad er nu det. HAH copenhell kommer igen. Hvem fanden gider dog... hov.. det er sku da et fint lineup. Slayer.. som spiller noget med blandt andet slayer. Lamb of god, immortal, skeletonwitch, meshuggah, gojira. Det var jo næsten for godt til at være sandt. Nå afsted med os igen. Heldigvis var der ikke udsolg kort for festivalstart. Så afsted med os endnu engang. På vej hjem, blev folk enige med hinanden på krys og tværs. ALDRIG igen. ALDRIG! De giver simpelthen de forkerte (efter vores mening) for meget tid, og gode slots. Priserne er tosset, og vores maskulinitet forsvinder når vi for 20gang taber til et par tøser i bordfodbold.

 Nu er det ved at være tid igen. Og vi sad nogle stykker og planlage hvad vi kunne denne sommer. Det blev hurtigt klart, at vi kun havde nogle forholdsvist få uger her og der, at gøre godt med. De store festivaler blev stille og rolig streget over. Vi havde ikke tid de dage. Øv. Hvad med metaldays i slovenien? Naah, den rammer thyfestivalen i jylland (som prioriteres højt af andre grunde). ”fuck gutter.. der er næsten kun det lort i sverige”. Copenhell... for fanden. Skulle man så ikke bare lade være. Nah, der er gået for meget bøf og rødvin, hus og have, børn og familie, karriere og alt mulig andet i den de senere år.. så hvis vi skal skabe os tosset væk fra kvinder og folk der kender os for godt.. ja så bliver sku nød til det.

Lineupet er for tamt.. hvad kan hype os? Fuck det. Ingen stress, vi kan skride ned på falken, også vende tilbage igen. Ren socialt shit. Noget musik skal vi da høre. Parkway drive,  between the buried and me,  by the patient. De små drenge i essence. Nåja så kan men vel lige så godt nuppe ild-i-posen med. Accept og et enkelt nummer eller to fra alestorm. Og sidst men ikke mindst amon amarth. Lortet bliver købt, turen planlægges. Men her nogle dage efter sidder vi stadig med den der. FUCK nu igen! Gad vide om den følelse af at copenhell er crap, er blevet et must? En del af turen.. noget der binder os, og noget vi åbenbart ikke kan undvære.  Nå for helvede afsted med os igen.