Hvorfor fanden gør man det.

Efter første år svor jeg og vennerne. Vi gør det aldrig igen! ALDRIG!året efter gjorde vi det igen. Der var simpelthen for meget godt til at lade være. MEN nu var det også sidste gang! Ikke mere pjat! Lige indtil året efter. Alt for godt til at sige nej! Men nu er det slut.

Nu står man så der igen. Skal man tage til copenhell? Hele året har det været et rungende NEJ!

Første år var det spænende. En festival med metal i danmark. Og ikke bare de få rå navne, med lidt kryder tilføjet. Megadeth, hatebreed, napalm death og whitechapel fik os til at tage derover.

Hvad vi mødte var en gang uorganiseret pis. Måtte folk have paraplyer med eller ej? Hvem ved..dyre øl mm.  Vi skulle sku ikke dertil igen, specielt ikke når man kunne komme til f.eks wacken eller metalcamp for samme pris for en jyde.

Grundet diverse ting her og der, var en del af os i sverige.. djævleøen.. københavn? Og når nu vi var her, så var det næsten noget svineri ikke at tage forbi og høre diecide, kvelertak, vanir og de brænende, prist , mayhem og morbid angle. Men for satan. De har jo intet lært.. og det samme gjalt os.

Sidste år. Alle festivals og koncertbilleter var i hus. Og vi havde gjort os klar. Men hvad er nu det. HAH copenhell kommer igen. Hvem fanden gider dog... hov.. det er sku da et fint lineup. Slayer.. som spiller noget med blandt andet slayer. Lamb of god, immortal, skeletonwitch, meshuggah, gojira. Det var jo næsten for godt til at være sandt. Nå afsted med os igen. Heldigvis var der ikke udsolg kort for festivalstart. Så afsted med os endnu engang. På vej hjem, blev folk enige med hinanden på krys og tværs. ALDRIG igen. ALDRIG! De giver simpelthen de forkerte (efter vores mening) for meget tid, og gode slots. Priserne er tosset, og vores maskulinitet forsvinder når vi for 20gang taber til et par tøser i bordfodbold.

 Nu er det ved at være tid igen. Og vi sad nogle stykker og planlage hvad vi kunne denne sommer. Det blev hurtigt klart, at vi kun havde nogle forholdsvist få uger her og der, at gøre godt med. De store festivaler blev stille og rolig streget over. Vi havde ikke tid de dage. Øv. Hvad med metaldays i slovenien? Naah, den rammer thyfestivalen i jylland (som prioriteres højt af andre grunde). ”fuck gutter.. der er næsten kun det lort i sverige”. Copenhell... for fanden. Skulle man så ikke bare lade være. Nah, der er gået for meget bøf og rødvin, hus og have, børn og familie, karriere og alt mulig andet i den de senere år.. så hvis vi skal skabe os tosset væk fra kvinder og folk der kender os for godt.. ja så bliver sku nød til det.

Lineupet er for tamt.. hvad kan hype os? Fuck det. Ingen stress, vi kan skride ned på falken, også vende tilbage igen. Ren socialt shit. Noget musik skal vi da høre. Parkway drive,  between the buried and me,  by the patient. De små drenge i essence. Nåja så kan men vel lige så godt nuppe ild-i-posen med. Accept og et enkelt nummer eller to fra alestorm. Og sidst men ikke mindst amon amarth. Lortet bliver købt, turen planlægges. Men her nogle dage efter sidder vi stadig med den der. FUCK nu igen! Gad vide om den følelse af at copenhell er crap, er blevet et must? En del af turen.. noget der binder os, og noget vi åbenbart ikke kan undvære.  Nå for helvede afsted med os igen.

har bioshock en god historie?

Efter at være hoppet igennem en gang vestlig omgang spil, har jeg haft brug for et skift!
Væk fra action og føgelsesporno  i tomb raider,  bioshock infinite og god of war, til strategi og historie i agarest generation ofwar og zero escape:virtues last reward.

Tomb raider var et okay spil. skill og våbensystemet virker rigtig godt. kampsystemet virker flydende, grafikken er okay, og stemmeskuespillet (foruden et par misser her og der), er super godt. Dog er Aien virkelig irriterende. fjenderne ender med at løbe lige i fjæset på en som var man lys til en myg. ellers sidder de på deres piedestal diverse steder, og gemmer sig. frem med hovedet, væk, frem med hovedet, væk, frem med kroppen og skyde/kaste dynamit. gentag. Herudover syntes jeg ej heller det er underholdende at 20% af spillet er "fald rutschebane" og massere af QTE, og med en masse brud i narrativ og gameplay, bliver det et spil på på 7.8/10. langt fra den oplevelse jeg ønskede med lara. Ville gerne de vender tilbage til de ”gode gamle dage, med puzzles i fokus”. Og efter et meget dårlig forsøg på at nå uncharted eller gears MP niveau, fik jeg platin.

Næste spil på listen i marts, blev god of war. Og hold da op.. en singleplayerspil.. som er blevet til et multiplayerspil med en tag onsingleplayer.. what the fuck?
Singleplayerdelens historie var tynd som en si. Jovel, vi har en kanon vi ikke kan pille meget ved, uden vi ender med at glorificereares. Heldigvis var gameplayet i top. Forfinet uden at ændre for meget i den brutal action. Væk med de mere dybtliggende comboerala DMC/bayonetta, og tilbage til det mere rå.
god of war har haft to store kritikpunkter med sig. Det ene at det virker til at være en ”hold serien i ilden” til 4’eren kommer, foruden at være en måde at introducere multiplayer til serien. MP i god of war, er så til gængæld fantastisk. Intet mindre. Folk ( der som jeg) kan husker powerstone, har fundet et hit. 

det andet store kritikpunkt for serien, har været patchen af trails of archimedes. Det skulle være for svært på hard?. Ahva? På hard? Jamen er det ikke pointen, at der skal være en udfordring her? Hvis det er for svært, så spil på normal eller easy! Jamen nej, for man skal jo gennemføre spillet på hard, for at få et trofæ.
jeg nåede selv igennem dette stykke inden patchen kom.. og der var jo ingen udfordring at finde. Man skal bare lade være med at hammer på knapperne, og sætte sig ind i kampsystemet, parry, comboer mm. Så var det som så let som ingenting. Men nej, Santamonica faldt i fælden. De har patchet det, og nu for man liv/magi og checkpoints.... på hard.... utroligt. Jaffe havde aldrig gået med til dette. 7/5.(singleplayer) – 8.5(multiplayer)

Herefter kom turen til bioshock. En rigtig god oplevelse. Mange kritikere har påpeget en masse mangler og problemstillinger i spillet. Specielt Aien for en del høvl. Men samme mønstre ses i anmeldelserne ”de små fejl/mangler, er okay.. vi er nemlig underholdt at en fantastisk historie”. Jovel.. en fantastisk historie? Jeg var med på at det var en okay historie, der udvikler sig til en rigtig god historie, hvis man har spillet 1’eren. 
og jeg syntes bioschock var med på listen over 2013goty.
Men så spillede/læste/oplevede jeg  zero escape:virtues last reward.  Dette spil, hvis opleves til fulde (alle slutninger/begyndelser/samlinger af historien), viste virkelig hvor mangelfyldt, forhastet og simpel bioshocks historie virkelig er. Historien i bioshock bliver faktisk trivialiseret og banal. Og sidder der nogen nu, og syntes om sammenspillet mellem hovedpersonen og elisibeth, multivers/4 dimensioner og kvantemekanik, hvem er jeg/du samt schrodinger katte var godt? Så vil du ELSKE virtues last reward. Det gør fandme det samme, bare væsentligt bedre. Som VIRKELIG meget bedre. Vi har dog udskiftet hele ”hent pigen i den flyvende by”, til et mere saw agtigt situation. 

kunne du lide bioshock infinites historie. Vil du have en historie der er milepæle bedre? virtues last reward er noget for dig. Det er ikke et spil (der er nogle puzzles man skal igennem. Simple som bare fanden), men ligesom med bioshock, så er man ligeglad med fejl/mangler i gameplayet. Man sidder virkelig på kanten af stolen. Og når man mod slutningen af spillet, for et ”what the fuck moment”, så låser man op for nye dele af historien, som giver endnu flere ”wow” momenter. 10/10 som historie 2/10 som spil. Et nemt platin

Efter bioshock, og inden virtues last reward kom på plus. Begyndte jeg på agarest: generations of war zero. Købte det og 2’eren da de var på tilbud til 50kr (eller deromkring). 
startede med zero, da det har en gren/hurtig gennemspilning af 1’eren,med i pakken. Så kan man få alle 3 spils historie med. Historien er dog ikke det bedste. Klassisk japansk rollespils fortælling. Okay uden at være noget særligt. Det er dog gameplayet der fanger en. Kan man lide FF:tactics, så er man godt på plads. Er man vild med star oceans loot, sync. Af gear gennem items, titels og monstor, ja så har man et sikkert hit. 
dog meget japans.. og fokus er desværre på latterlige Cgbilleder af figurer i meget lidt tøj og kærestekvaler... 
Har pt smidt langt over 100timer... 200timer? Efter det. Lang vej til platinet, men oplevelsen er sku fee, selvom gameplayet bliver ensformigt, så fanger nye comboer, karraktere, våben osv. Mig. Radikal beharvartosimen har fanget mig, og der bliver ikke givet slip.

Alt i alt.. så venter jeg jo bare på The last of us.
hvad med jer? Hvad spiller i? Nogle gode spil?