Laffer's blog
29-12-2010 - 15:31

Jul væk fra øen

Glædelig Jul.

Det er nok den bedste måde at starte et blog indlæg i disse dage.

Som nogen af jer nok ved så blev jeg tidligere på året far til en skøn lille datter, og det medfører jo nogle ændringer i livet.

En af dem indtraf her ved juletid, da vi havde besluttet at fejre jul hos min svigermor og herefter tage hjem til mine forældre på Bornholm 2 juledag.

Det blev dermed min første jul væk fra de fødeøen og væk fra de gamle, hvilket jo sådan set var fint nok.

Men så brød snehelvedet løs og det blev sidenhen ganske umuligt at komme til Bornholm som planlagt, hvilket har resulteret i af de resterende juledage samt nytår nu afholdes i Valby :)

Det passer mig på sæt og vis ganske fint da jeg har en eksamensopgave hængende over hovedet som skal afleveres på mandag, og smart som jeg er mangler jeg fortsat at skrive ca 3 sider, lave bilag, indholdsfortegnelser, forside og læse korrektur.

God bag(h)jul og godt nytår til jer alle sammen.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.