Laffer's blog
08-01-2011 - 22:21

Mig og Playstation Move

Så kom dagen hvor jeg alligevel skulle ende med at købe mig Sonys skud på den fremtidige gaming oplevelse, Playstation Move.

Jeg bestilte en Starter Pack fra Shopto og sparede dermed et par hundrede kroner og væbnede mig herefter med tålmodighed, i går kom postbuddet så (tysk dialekt og grønt hår, ja så har vi sgu set det med) han havde en fin lille pakke med indeholdene min Playstation Move starter pack.

Da damerne var gået i seng i går fik jeg så endelig tid til at lege lidt med min nye gadget, og må indrømme, at jeg er meget imponeret over hvad Sony har fået produceret.
Det skal for en god ordens skyld lige nævnes at jeg ejer en Nintendo Wii, som dog mest er blevet brugt til, at spille på når der var gæster eller når der skulle spilles Super Mario Galaxy (Stadig et af de bedste spil nogensinde)

Jeg fik hurtigst kallibreret controlleren og smidt demo disken i maskinen. Det første spil jeg prøvede kræfter med var Sports Champions, her spillede jeg et par runder bordtennis hvilket var meget underholdene og viste at der var et helt andet præcisionsniveau end det jeg kender fra Nintendo Wii.

Næsten spil blev Tumble hvilket sørgede for at jeg ikke rigtig kom videre med noget andet den aften, mine oplevelser med spillet er stort set de samme som vi har skrevet i anmeldelsen her på sitet.
Allerede nu overvejer jeg at smide de 75,- efter spillet så jeg kan komme videre med at bygge tårne :)

Generelt glæder jeg mig til at følge udviklingen i Playstation Move, men jeg må samtidig erkende at min foretrukne controller fortsat vil være et Dualshock joypad.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.